skjønt Halfdan var bleven gammel i ugift Stand, følte han
sig ikke mindre tilskyndet ved Underkongens Løfte end ved
Kæmpens Frækhed og begav sig til Norge. Da han kom did,
udslettede han alle Mærker, man kunde kjende ham på, ved
at sværte sit Ansigt med Snavs, og da han kom ind på
Kamppladsen, drog han først sit Sværd. Da han vidste, at
hans Fjende havde døvet det med sit Blik, kastede han det
på Jorden, drog et andet af Balgen, gik løs på Grim med det
og hug de yderste Led af hans Brynje og den nederste Del af
hans Skjold igjennem. Grim undrede sig over, at han havde
kunnet gjøre det, og sagde, at han ikke mindedes at have set
nogen gammel Mand kæmpe taprere; derpå drog han sit
Sværd og kløvede med et Hug Skjoldet, Halfdan holdt op
imod ham. Da han ikke strax kunde få den højre Hånd
trukket til sig efter Hugget, var Halfdan ufortøvet rede og
skyndte sig at hugge den af med sit Sværd, men Grim greb
ikke des mindre Sværdet med venstre Hånd, stak ham i
Låret og gav ham således et ringe Sår som Hævn for, at han
havde lemlæstet ham. Halfdan, som nu havde sejret, tillod
den overvundne at kjøbe den Rest af Liv, han havde tilbage,
for en Sum Penge, thi han vilde ikke have Ord for
skammelig at tage de usle Rester af Liv fra en ukampfør og
lemlæstet Mand, og herved viste han sig næsten lige så stor
ved at skåne sin Fjende, som han havde vist sig ved at
overvinde ham. Som Løn for sin Sejr fik han Thorhild til
Ægte og avlede med hende en Søn Asmund, som de norske
Konger holder det for en Ære at nedlede deres Herkomst fra,
idet de således ordentligvis fører deres Æt op til Halfdan.
Så var der en Viking ved Navn Ebbe, som, skjønt han var af
ringe Byrd, ansporet af den Selvtillid, han følte som Følge af
sin Tapperhed, attråede et fornemt Giftermål. Han forlangte
Sigrid, en Datter af Gøternes Konge Yngve, til Ægte og
derhos Hælvten af Riget i Medgift. Halfdan hlev spurgt til
Råds, om man skulde tilstå ham dette Giftermål, og han
-314-