sammenhængende kruset Masse, så det næsten ikke var
muligt at få den sammenfiltrede Hårknude løst op uden at
bruge Kniven.
Ottar søgte atter ved at lokke for Pigen på forskjellig Måde
at opnå et Blik af hende, og først efter at han længe
forgjæves havde søgt at få hende til at slå sine ubevægelige
Øjne op, opgav han sit Forehavende, da han ingen Vegne
kunde komme; men krænke Pigen kunde han ikke få sig til,
thi han vilde ikke på så styg en Måde sætte en Plet på så
højbåren en Jomfru, Så vankede hun længe ad forskjellige
Krogveje om i Ødemarkerne, til hun i Skoven kom til et
Hus, hvor der boede en Ellekvinde af overmåde stor Væxt.
Hun satte hende til at vogte sine Geder, men Ottar hjalp
hende fri og fristede hende atter ved at kvæde sålunde:
Lad dig sige,
lyd mit Råd,
føj min Vilje,
vord min Viv;
bedre, Mø,
det vist dig båder
end at gjæte
Gygens Geder.
Bort fra Hexens
hus du fare,
fly nu flux
og følg mig, Mø.
Snart jeg på
min snelle Snekke
fører dig
til mine Frænder.
Vend til mig
-317-