Page 321 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

rådede da til, at man på Skrømt skulde gå ind derpå, så
skulde han nok få det forpurret, lovede han. Han pålagde
dem også at lade en Plads stå åben til ham ved Gjæstebudet.
Yngve fulgte Rådet, og Halfdan aflagde da alt, hvad der
vidnede om hans kongelige Værdighed, og påtog sig en
fremmed og uanselig Skikkelse. Da han ved Naltetid
indfandt sig til Bryllupsfesten, blev de, han mødte,
forskrækkede for ham og undrede sig over, at der var
kommen en Mand, som var større end andre Mennesker. Så
snart han var kommen ind i Kongeborgen, mønstrede han
alle dem, der var der inde, og spurgte, hvem det var, der sad
næst ved Kongen. Da Ebbe nu svarede, at det var Kongens
tilkommende Svigersøn, der sad ved Siden af ham, spurgte
Halfdan ham med de harmfuldeste Ord, om han var afsindig
eller besat af onde Ånder, siden han havde Frækhed nok til
at mænge sin Slægts usle Smuds med en højbåren Æts
Herlighed og dristede sig til at lægge sine Bondenæver på
Kongeætten, og så nøjedes han ikke engang med at begjære
hende, men vilde have Del i et fremmed Rige. Derpå
udæskede han ham til Kamp og sagde, at han ikke fik sit
Ønske opfyldt, før han havde sejret. Ebbe sagde, at Utysker
sloges om Natten, Mænd om Dagen, men for at han ikke
skulde undslå sig for Kampen under Påskud af, at det var
Nat, svarede Halfdan hertil, at Månen skinnede så klart, at
det var lyst som om Dagen. Således nødte han Ebbe til at
slås og forvandlede Gildet til et Skuespil og fældede ham, så
der blev Ligfærd i Steden for Bryllup. Da der var gået nogle
År, drog han til Danmark, og da han ingen Børn havde,
efterlod han sine Skatte til Yngve og bestemte, at han skulde
være Konge efter ham. Yngve blev senere fældet i Krig af
en Medbejler ved Navn Ragnald; han efterlod sig en Søn
ved Navn Sivald.
-315-