Page 368 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Ottende Bog
Harald Hildetand
Svenskekrigen er først bleven beskrevet i danske Vers af
Stærkodder, som selv var en af Hovedmændene i den, og
dens Historie er mere bevaret i mundtlig Overlevering end i
Skrifter. Idet jeg nu har sat mig for at gjengive den
Fremstilling, som han efter Fædrenes Skik gav i
Modersmålet, på Latin, vil jeg først og fremmest opregne de
ypperste Stormænd på begge Sider, thi den store Hob, som
det ikke engang er muligt at give nøjagtigt Tal på, har jeg
ingen Lyst til at opregne. Og først vil jeg da nævne dem, der
stod på Haralds Side, og derefter dem, der tjente Ring.
Af de Høvdinger, der var stødt til Harald, var vitterlig de
navnkundigste Svend og Sambar, Ambar og Elle, Rate
Fynbo, Salgard og Ro, som førte Tilnavn efter sit lange
Skjæg. Til dem kommer Skalk Skåning og Alf Aggessøn,
Ølve Brede og Gnepja Gamle samt Gard, som grundlagde
Byen Stang. Endvidere Haralds Frænder Blend, der havde
hjemme i det yderste Thule, og Brand med Tilnavnet
Billing. Til dem sluttede sig Thorny og Thorving, Tejt og
Hjalte. Disse Mænd var sejlede til Lejre rustede til Kamp
med Legemet, men de udmærkede sig også ved ypperlige
Åndens Gaver, og til deres anselige Ydre svarede den Iver,
hvormed de øvede sig i åndelige Idrætter; de afskjød nemlig
Pile ikke blot med Buer, men også med Blider, kæmpede for
det meste Mand for Mand med Fjenden og var også
overmåde forfarne i at digte på Modersmålet. Så ivrig havde
de lagt Vind på ligelig at øve Sjæl og Legeme. Men fra Lejre
kom Hjort og Borg, Bele og Beigad, og til dem sluttede sig
-362-