Page 412 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Skrænter, der spærrede Vejen for dem, op på en højere
liggende Del af det. Så sagde Thorkil, at de ikke måtte tage
mere af det Kvæg, der i Mængde løb omkring på
Strandbredden, end hvad der behøvedes til at stille deres
Sult én Gang; gjorde de det, vilde Landvætterne hindre dem
i at drage bort. Men Søfolkene, der var mere opsatte på at
sørge for, at de kunde mætte sig en Tid lang, end på at gjøre,
hvad han bød, satte det Råd, han gav dem for deres
Sikkerheds Skyld, til Side for Lysten til at frådse og fyldte
Skibenes tomme Lastrum med Kroppe af slagtede Oxer.
Dyrene var meget lette at fange, thi de viste ingen Frygt,
men flokkedes undrende ved det uvante Syn af Mændene.
Natten efter kom en Mængde Utysker flyvende og slog sig
ned på Kysten, råbte op, så det gjaldede i hele Skoven, og
omringede og besatte Skibene. Et af dem, som var større end
de andre og væbnet med en stor Knippel, gik på sine Fødder
over Dybet, og da det kom tæt hen til dem, begyndte det at
råbe, at de ikke fik Lov til at sejle bort, førend de havde
sonet den Uret, de havde begået ved at slagte Oxerne, og
udleveret en Mand for hvert Skib som Erstatning for
Gudernes Kvæg. Thorkil føjede sig efter Utyskets Trusler
for at frelse alle ved at ofre nogle få og udleverede tre
Mand, som blev udtagne ved Lodkastning.
Da det var gjort, fik de Medbør og sejlede til det yderste
Bjarmeland. I dette Land hersker der stadig Kulde, det er
bedækket med såre høj Sne, ikke engang Sommerhedens
Magt virker på det, Korn voxer der ikke, og der er fuldt op
af vilde Dyr, som man sjælden ser andre Steder. Der er
mange Elve, hvis Vand vælter brusende og skummende af
Sted på Grund af de mange Klipper, der findes i Elvelejerne.
Her lod Thorkil Skibene trække på Land og bød Folkene
opslå deres Telte på Strandbredden, nu var de komne til et
Sted, sagde han, hvorfra der kun var et lille Stykke Vej til
Gejrrød. Han forbød dem derhos at indlade sig i Samtale
-406-