han krænkede sin Gjæsteven, men Thorkil var ikke i
Forlegenhed for en passende Undskyldning. Han sagde
nemlig, at Folk, der spiste Mad, de ikke var vante til, for det
meste plejede at blive alvorlig syge deraf, og at det ikke så
meget var af Mangel på Taknemlighed for den Høflighed, en
fremmed viste ham, som af Iver for at bevare sin Helbred, at
Kongen sørgede for sine legemlige Fornødenheder på den
Måde, han var vant til, og lod sin egen Mad sætte frem for
sig. Han måtte derfor ingenlunde optage det som Foragt, der
blev gjort af fornuftig Lyst til at fri sig for Sygdom. Da
Gudmund så', at Gjæsterne ved deres Nøjsomhed gjorde de
svigefulde Anstalter, han havde truffet, til intet, besluttede
han, da han ikke kunde få Bugt med deres Afholdenhed, at
gjøre det af med deres Kyskhed og opbød ivrig al sin
Sindrighed for at svække den. Han tilbød Kongen en af sine
Døtre til Ægte og lovede de andre, at de skulde få de
Kvinder af hans Husstand, de vilde have. De fleste var
tilbøjelige til at gå ind derpå, men Thorkil forebyggede ved
sine heldbringende Formaninger, at de faldt for den
Fristelse, ligesom han havde gjort over for de andre, idet han
med vidunderlig Sikkerhed forstod på én Gang at optræde
som en forsigtig Gjæst og som en munter Bordfælle. Fire af
Danskerne foretrak Vellyst for Velfærd og tog imod
Tilbudet. Samkvemmet med Kvinderne berøvede dem
Forstanden og Mindet om Fortiden og gjorde dem
vanvittige; siden den Tid skal de, efter hvad der siges, ikke
have været ved deres fulde fem. Havde de holdt sig inden
for tilbørlig Selvbeherskelses Grænser, vilde de i Hæder og
Ære have målt sig med Herkules, deres Mod vilde have
overgået Kæmpers, og de vilde til evig Tid bevares i Mindet
som udmærkede Mænd, der havde udført
beundringsværdige Bedrifter for Fædrelandet. Gudmund,
som fremdeles fastholdt sit Forsæt og stadig pønsede på
Svig, gav sig nu til at rose sin Haves Dejlighed og søgte at
lokke Kongen der ned for at nyde af dens Frugter, opsat på
-408-
1...,404,405,406,407,408,409,410,411,412,413 415,416,417,418,419,420,421,422,423,424,...976