Page 560 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Skam, fortjener ikke, at man gjør Ære af hans Byrd, og ved
at give sig Sletheden i Vold fordunkler man al den Glans,
ens Herkomst giver en. Han tog altså mindre Hensyn til
Brodernavnet end til Broderens forræderske Anslag. Således
mister man den Ære og Anseelse, ens Byrd giver, når man
begår lumpne Gjerninger.
Derpå lod Kongen Olaf i Lænker føre til Flandern på et
Skib, og dèr blev han så kastet i Fængsel. De
sammensvorne, som ikke havde fået Nys om, at han var
bleven fangen, talte nu, for snildelig at få Flåden til at
opløse sig, under Hånden med Mandskabet, og under
Påskud af, at Kongen ved sin Uvirksomhed og Fraværelse
trak Sagen i Langdrag, pålagde de det at drage hjem, hver til
sit. Havde nogen åbenlyst opfordret hertil, vilde han have
forbrudt sit Gods og enten være bleven nødt til at gå i
Landflygtighed eller straffet på Livet, derfor fandt de. som
tilskyndede til Frafald, det sikrest at lade Mandskabet selv
tage sig Ret til at rømme, så at ingen enkelt kunde udpeges
som Ophavsmand dertil, men Rømningen snarere måtte
lægges alle end enkelte til Last. Stormændenes forræderske
Anslag fandt så god en Modtagelse hos den ubetænksomme
og letsindige Mængde, at den ikke mindre i Tillid til deres
Myndighed, end fordi den var kjed af at vente, ganske trygt
greb Lejligheden til at drage hjem. Da Kongen fik Nys
herom, blev han først bedrøvet, men derefter glad, thi han
benyttede den Tort, der var tilføjet ham, til at fremme
Religionens Tarv, idet han greb Lejligheden til som Bøde at
pålægge Almuen Tiende, glad over, at Omstændighederne
gav ham Lejlighed til at sætte sit nyttige Forehavende
igjennem, og opsat på at lade den Tort, der var tilføjet ham,
blive til Kirkens Ære. Da Stormændene spurgte, at Olaf,
som de havde håbet at få til Anfører i deres Oprør, var
bleven tagen til Fange af sin Broder, opgav de deres
svigefulde Anslag og lod, som om de aldrig havde tænkt på
-554-