Page 551 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Overmod, søgte han af al Magt at indføre den gamle Tugt
igjen, udstedte de strængeste Befalinger om, at der nøje
skulde våges over, at Lovene overholdtes, og bragte igjen
den forfaldne og ødelagte Retspleje i dens forrige Skik og
Orden. Han så' hverken igjennem Fingre med Frænder eller
Pårørende, men lod Retten have sin Gang uden Persons
Anseelse, lod ikke Venner eller fortrolige gå fri for Straf,
men fulgte i alle Måder de gamle Sædvaner og Vedtægter,
strammede med fast Hånd Retfærdighedens slappede Bånd
og trådte i Henseende til Strænghed i sin Faders Fodspor,
hvorved han da også pådrog sig det stærkeste Mishag hos
Rigets Stormænd.
Religionen bragte han igjen i Ære og Anseelse og viste
Gejstligheden stor Bevågenhed. Da han så', at den grove og
uoplyste Almue ikke havde den tilbørlige Ærefrygt for
Bisperne, og han ikke vilde, at de, der beklædte så høj en
Værdighed, skulde regnes lige med Lægfolk, var han så
omtænksom at udstede en Forordning, der gav dem Gang og
Sæde blandt Høvdinger, ja han gav dem endogså den første
Plads blandt Rigets Stormænd, som om de var Fyrster, for at
den Ære, der blev dem til Del, kunde svare til deres
Værdighed. Han vilde nemlig ikke, at så vigtigt et Embede
skulde forringes ved, at der vistes det mindre Ærbødighed,
end der tilkom det, og at de, der beklædte den højeste Plads i
Herrens Hus, skulde agtes ringe. Og det var ikke blot
Bisperne, hvis Værdighed han forøgede, han lagde også
Vind på ved de mest velmenende Forordninger at bringe den
ringere Gejstlighed i Agt og Ære; for at forøge dens
Anseelse unddrog han således Tvistigheder imellem
gejstlige fra den almindelige Rettergang og henviste dem til
Gejstlighedens egen Afgjørelse og overlod til den at idømme
Pengebøder, når nogen var anklaget for at have forsyndet sig
imod Religionen og ikke kunde rense sig for Anklagen,
ligesom han overdrog den Ret til at idømme Straf i alle
-545-