Page 556 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Kirken, hvad der behøvedes til deres daglige Underhold, og
så ivrig kappedes de om at lægge deres Fromhed for Dagen,
at det ikke er let at sige, hvem af dem der viste Gud størst
Ære. På Indvielsens første Dag skjænkede Kongen, da han
højtidelig knælede for Alteret, Fjerdedelen af den Indtægt,
han havde af at slå Mønt, Fjerdedelen af de Bøder, Folk blev
dømt til at udrede til ham, og Fjerdedelen af
Midsommersskatten som en Gave, den, der til enhver given
Tid var Bisp, skulde have til evig Arv og Eje. Og ikke
mindre rundhåndet var han imod de andre Klerker, thi han
skjænkede dem, der gjorde Tjeneste i Koret, næsten hele sin
Part af Indtægterne af det Jordegods, der lå under Kirken, og
kun de Bøder, der kom ind for Forsømmelse af Krigstjeneste
og Brud på Landefreden, ligesom også Gods, som der ingen
Arvinger var til, forbeholdt Kongen sig selv. Han viste sig
således ikke mindre rundhåndet i Henseende til at skjænke
Kirkerne Privilegier end til at give dem Gaver. Og for at
hans Love skulde stå fast til evige Tider, bestemte han, at
den, som prøvede på at rokke ved dem, skulde lyses i
Kirkens Band. Mange forsøgte dog senere dumdristig at
kuldkaste denne gamle Forordning, men endnu står den dog
ved Magt. Idet Kongen således i alle Måder lagde Fromhed
og Nidkjærhed for Dagen, udmærkede han sig især ved
Kjærlighed til Religionen, som han aldrig undlod at vise den
største Opmærksomhed og Hyldest.
Da han skjønnede, at hans mange Brødre formedelst deres
ungdommelige Vilterhed faldt Landet en hel Del til Besvær,
tog han dem til sig og gav dem med stor Bekostning
fyrsteligt Underhold for sin egen Regning med Undtagelse
af Olaf, der var Statholder i Slesvig, og tog således denne
Byrde fra Almenhedens Skuldre over på sine egne. Da han
så', at Danskerne som Følge af, at de havde ladet Sværdet
ruste i Skeden, havde mistet det Ry, de havde haft i hans
Grandonkels Dage, fik han omsider Lyst til at indlade sig på
-550-