Page 552 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Tilfælde, hvor nogen havde overtrådt Kirkelovene, så at alle
den Slags Sager for Fremtiden blev udsondrede fra den
verdslige Ret og henviste til den gejstlige, alt for at
Gejstligheden ikke i så Henseende skulde stå på lige Fod
med Folk, der stod under den i Værdighed. Derfor forøgede
han dens Anseelse og vilde, at den skulde være Gjenstand
for større Ærbødighed end Lægfolk, selv om de var højt på
Strå. Følgen heraf var, at i Danmark kan ingen andre end
Kongen, Bisperne og den, som har størst Udsigt til at blive
Tronfølger, drage nogen gejstlig til Ansvar. Han søgte også
at vænne Menigmand, som endnu var ubevandret i, hvad der
hørte sig til over for Kirken, til at udrede Tiende, men alle
hans Overtalelser i så Henseende var forgjæves, thi denne
ny Skik var Folket endnu ikke modent nok til at forstå.
Imidlertid fortsatte Biskop Svend i Roskilde Arbejdet på
Stenkirken, som Vilhelm havde begyndt, og Kirken blev så
vidt færdig, at der kun fattedes Plads til Prædikestolen, men
før der var skaffet Plads til den, kunde Kirken ikke indvies,
og til den Ende lod Svend da Vilhelms Gravmæle fjærne og
hans Ben flytte hen til det Sted, hvor de nu hviler. Natten før
Indvielsen skulde finde Sted, havde Kirkevogteren, medens
han lå og sov, en Åbenbaring. Der viste sig nemlig en Mand
i Bispeskrud for ham, og han sagde, at det var nok, at Svend
ved at bygge Kirken færdig havde tilegnet sig Vilhelms
Fortjeneste og taget Æren for en andens Arbejde; nu
krænkede han oven i Kjøbet den, hvis Hæder han således
havde røvet, ved at flytte hans Ben og skille ham og hans
kjære Konge ad. Gjerningsmanden vilde ganske sikkert selv
være kommen til at undgjælde for denne Krænkelse, hvis
ikke det hellige Levned, han førte, havde hindret det, men
nu skulde det gå ud over den Del af Kirken, han havde
bygget, thi nu vilde han tilintetgjøre hele det Arbejde, han
havde udført. Han pålagde derhos Kirkevogteren at sørge
for, at ingen yderligere vovede at forulempe hans Grav;
-546-