Page 567 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

skriftede sine hemmelige Synder, gjorde ved den bitreste
Sorg Bod for, hvad han havde syndet i sit forbigangne Liv,
og erhvervede sig Salighed ved sin oprigtige Anger, og så
stor Lid satte han til sin Uskyldighed, at han ikke
overvældet af Faren syntes at sky Døden, men uden Frygt at
søge den. Ja, han kastede sig endogså med udbredte Arme
ned for Alteret og biede rolig på Døden, og medens han lå
dèr som et Slagtoffer og ventede på sin Banemand, blev han
dødelig såret af et Spyd, der blev kastet ind igjennem
Vinduet og gjennemborede ham, og han bragte således sit
Liv som et fromt Offer og udgjød til sidst sit eget Blod, efter
at hans Krigsfolk havde udgydt deres. Og skjønt han alle
Vegne fra blev gjennemboren af Spyd, rørte han sig ikke af
Pletten og forlod ikke det Sted, han lå på, før han havde
opgivet Ånden og blev lagt på Ligbåren. Af hans hellige
Vunder randt der mere Hæder end Blod, thi hans Udgang af
Livet herneden blev Indgangen til et bedre Liv hisset, og
medens hans Fjender fuldbyrdede deres Straffedom over
ham, blev Guds Dom ham til Frelse. Lyksaligt var for ham
det Mord, de begik, thi idet de uddrev ham af de jordiske
Dyders Kreds, åbnede de de himmelskes for ham, og idet de
berøvede ham en forgjængelig og forkrænkelig jordisk Magt
og Myndighed, gav de ham Lod og Del i Himlens
uforkrænkelige og evige Salighed. Senere gav da også den
Hellighed, han lønlig havde båret i sig, sig strålende til
Kjende i de klareste Vidnesbyrd.
Da Dronningen spurgte, hvad der var sket, begav hun sig
med sin umyndige Søn hjem til Flandern. To Døtre lod hun
blive tilbage her, af hvilke Ingrid blev gift med Folke, en
storættet Svensker, hvem hun fødte Sønnerne Benedikt og
Knud, og således blev hun Farmoder til Birger Jarl i
Sverige, som lever endnu, og til hans Brødre. Den anden,
Cæcilia, blev gift med Erik, der var Statholder i Gøtland,
hvem hun fødte Sønnerne Knud og Karl, fra hvem der
-561-