åbenbart, sagde han, at han blev straffet, fordi han ikke
havde adlydt hans Bud, han lovede derhos, at han vilde vie
sig og alt sit Gods til Guds Tjeneste, men efter at have været
syg i tre Måneder døde han i stor Anger og Ruelse. Da den
tredje af dem, der havde været Ophavsmand til den
letsindige Gjerning, så', hvor ynkelig de to andre kom af
Dage, blev han bange for, at der forestod ham en lignende
Straf, og han søgte da at forebygge den ved fromme
Gjerninger; han stiftede nemlig med stor Bekostning et
Nonnekloster ved vor Frue Kirke og vågede, så længe han
levede, over, at Nonnerne dèr førte et ærbart og dydigt
Levned. Helt gik han dog ikke fri for Straf, thi han led længe
af Lungetæring, og den døde han af. Således døde den første
en brat Død, og de andre tæredes til det sidste hen af en
langsom Sot, hver i sin Del af Legemet, og hver især fik
altså sin Straf, efter som hans Skyld i Krænkelsen af
Bispens Grav havde været større eller mindre, thi da de ikke
klogelig havde taget vare på deres Tarv, pådrog de sig
Døden ved deres Synd.
Svend vilde nu ikke have Ord for at tage sig det let med at
gjenopbygge Kirken, som han havde lovet, og han førte
derfor den påbegyndte Opførelse af Roskilde Domkirke til
Ende, og til Pryd for den ophængte han i den en med den
største Kunst og Omhu forfærdiget Krone, idet han holdt
for, at et sådant kongeligt Smykke hellere burde tjene til
Pryd i Kirken end falde i havesyge Menneskers Hænder.
Omtrent samtidig fuldførte Biskop Egin med Kongens
Bistand Opførelsen af St. Laurentius' Kirke i Lund, som han
selv havde påbegyndt. Kongen lod begge disse Kirker
indvie og skjænkede dem rige Gaver. Til St.
Laurentiuskirken skjænkede han nemlig sammen med
Bispen Penge til at udrede årlig Løn til Sangerne, og derhos
skjænkede Kongen af sin egen Kasse og af sit Jordegods og
Bispen af de Indtægter, der tidligere var bleven tillagt
-549-