Page 563 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Søn, som endnu var for ung til at kunne tage Styret, i
Folkets Vold.
Vendelboerne, som mente, at deres Frihed udelukkende
beroede på deres Våben, hoverede over, at han havde taget
Flugten, som om de allerede havde vundet Sejr, og da
Jyderne rykkede frem imod ham, og han så', at de, han før
havde stolet på, havde svigtet ham, og at Tiden var for knap
til, at han kunde samle ny Krigsfolk, fandt han, at det var det
sikreste at flygte videre, og begav sig over til Fyn for at
bjerge Livet, men dèr blev der ikke des mindre til Trods for
hans fromme Sindelag øvet den skammeligste Vold imod
ham, thi det øgede end yderligere Jydernes Mod til at fare
grumt frem, og de eggede yderligere Mængdens letsindige
Ophidselse, og den Frihed, Folk således fik til at fare frem,
som de vilde, fik Uvejret til ret for Alvor at bryde løs over
Kongen. De turde nemlig af Frygt for Straf ikke opgive,
hvad de havde begyndt på, men anså det nu for nødvendigt
at fremture i deres forbryderiske Gjerning til det sidste, thi
da de nu to Gange havde forbrudt sig imod ham, troede de
ikke, at der kunde være Tale om, at han vilde tilgive dem
deres Forseelser. Derfor tørstede de efter hans Blod og
stræbte med det mest glødende Had denne fromme Mand
efter Livet, og idet de opgav alt Håb om Tilgivelse, vilde de
hellere tage ham af Dage end bie på hans Hævn. Det var
dem derfor ikke nok at have drevet ham ud af Jylland, men
de besluttede også at fordrive ham fra Fyn. Kongen havde
allerede, da han havde fået Bud om, at de var gået over
Bæltet, besluttet at flygte over til Sjælland, men en Mand
ved Navn Blakke, som havde vundet hans største
Fortrolighed, men som i Virkeligheden lønlig var hans
Avindsmand, rådede ham under hyklet Troskabs Maske til
ikke at flygte, men søge Tilflugt i Odense; det sømmede sig
ikke for ham at krybe i Skjul på Kvindevis, sagde han, og
derhos lovede han, at han nok imidlertid skulde udspejde,
-557-