Page 558 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

et Skin af den største Troskab og hilste ikke blot med fagre
Ord det Forehavende, Kongen kundgjorde, men bestyrkede
ham også deri ved sine Opmuntringer, ikke fordi han
håbede, at hans Broder vilde kunne gjenerobre det mægtige
England, men for at han kunde vække Had imod ham, der
udbød denne Leding, når det viste sig, hvor vanskelig en
Sag det var. Idet han bedømte sin Broders Sind på en
hadefuld Måde, lønnede han hans fromme Kjærlighed ved
svigefuldt at pønse på at få ham taget af Dage. Han vidste
nemlig godt, at han var bleven forhadt, fordi han ved ny
Love havde bragt den før uænsede Strænghed og
Retfærdighed på Fode igjen, og for yderligere at forøge det
Had, man nærede til ham, tilskyndede han ham derfor
hemmelig til, hvad han vidste var ilde set af Almenheden.
Og for ikke at være ene om at spinde Rænker udsøgte han
sig Forbundsfæller og stiftede hemmelig en
Sammensværgelse. Og hans Bestræbelser var heller ikke
forgjæves, thi Stormændene, hvis Voldsgjerninger Kongen
havde lagt en Dæmper på ved sine Forordninger, slog sig
sammen med Olaf om hans brodermorderiske Foretagende.
Knud, som troede, at alle var opsatte på at vinde Hæder, og
ikke anede, at nogen havde ondt i Sinde, havde imidlertid
opbudt Flåden og var sejlet til Limfjorden, ad hvilken der er
den korteste Vej til Havet, og som man fordum kunde sejle
igjennem, men som nu ikke længer kan befares på Grund af
Sandbanker. Her ventede han længe på, at Broderen skulde
komme, og som Følge af denne Opsættelse slappedes
Mandskabets Iver. Olaf undskyldte sig, fordi han tøvede så
længe, og trak det fra Dag til Dag i Langdrag med at
komme, idet han pønsede på Midler til at gjøre Toget til
intet, søgte stadig Udflugter ved falske Foregivender om
allehånde Forhindringer for derved at trække Tiden ud, for
at få Lejlighed til at berøve Kongen Riget, hvis han drog
bort uden ham, eller for at få Mandskabet til at rømme fra
ham, når det blev kjed af at vente længer, så at Kongen
-552-