Tolvte Bog
Olaf Hunger
Da Knud var bleven dræbt, gav Jyderne, der som Følge af
deres ugudelige Sammenrottelse, som de stadig holdt fast
ved, var særlig gunstig stemte for Olaf, denne deres
Stemmer og forlangte ivrig at få ham til Konge, thi de
håbede, at han vilde gjøre Gjengjæld imod dem, eftersom de
havde udsat sig for så stor Fare for at skaffe ham Riget,
hvorimod de ikke holdt det for rådeligt at overdrage denne
Værdighed til nogen af hans Brødre, som de troede ilde på
Grund af den store Kjærlighed, de havde næret til Knud. For
at få ham tilbage, så han kunde overtage Riget, måtte de gå
ind på at udrede en Sum Penge og stille Niels, der var både
hans og Knuds Broder, som Gissel for hans Løsladelse. Det
var jo ikke noget ringe Vidnesbyrd om Broderkjærlighed,
Niels således aflagde, idet han ikke betænkte sig på at tage
sin Broders Lænker på sig og derved skaffe ham Riget. Men
da Erik hørte det, betænkte han, at det var ham, som efter
deres Broders Befaling havde tilføjet ham den Tort, og af
Frygt for hans Hævn flyede han til Sverige med sin Hustru
Bodil, en Datter af Ulf Gallessøns Søn Trugod. Imidlertid
kappedes Danskerne om at skaffe de Penge til Veje, der
skulde udredes for, at Gislet kunde komme tilbage, og at
betale den fastsatte Sum. Da Olaf var bleven udfriet af
Fangenskabet i Flandern, gjorde Himlen ham i sin Vrede
over Brodermordet ligesom til en Ødelæggelse for den
Frugtbarhed og Overflod, Landet hidtil havde været
velsignet med, thi da Danskerne jublede over den ny Konges
Tronbestigelse og skamløst spottede over den forrige
Konges Fald, besluttede Gud, som altid harmes over de
-565-
1...,561,562,563,564,565,566,567,568,569,570 572,573,574,575,576,577,578,579,580,581,...976