Page 573 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

eller Mad, sultede rundt omkring ynkelig ihjel. Kongen selv
kom i den yderste Nød og måtte bytte sig Korn til for det
meste af sit Jordegods, lod sine Ejendomme sælge og kjøbte
Levnedsmidler for Pengene, han fik ind for dem. De adelige
undså sig heller ikke ved i samme Hensigt at skille sig ved
deres Værdighedstegn. Men i Nabolandene var der fuldt op
af Korn, så det var åbenbart, at det var det enkelte Folk, der
skulde straffes, og ikke en almindelig Landeplage. Denne
hårde Tugtelse nødte omsider Landsens Folk til at
anerkjende Knuds Hellighed, som de hidtil ikke havde villet
indrømme, og til at ære og tilbede hans Højhed, som de før
havde foragtet, og denne åbenbare Straf, som udelukkende
ramte Danskerne, medens andre Folk havde fuldt op af
Korn, godtgjorde da sandelig også tydelig nok både
Mordernes Brøde og den myrdedes Uskyld.
Biskop Svend, som nød den største Anseelse blandt
Danskerne, havde forudsagt, at denne Ulykke vilde ramme
Landet, da han formanede Landsens Folk til at gjøre Bod for
det Mord, de havde begået, thi han mente Folket det ærligt
og ærede Gud. tog nøje Vare på alt, hvad der angik
Religionen, og prædikede med overordentlig Veltalenhed.
Derfor var han også yndet af alle, nød den højeste Anseelse
og var i Besiddelse af den største Veltalenhed. Og han
opbyggede ikke blot sine Undergivne ved de Ord, han talte,
men også ved det herlige Forbillede, han gav dem ved sit
Levned, thi hans Tænkemåde var lige så smuk som hans
Tale. Da Trefoldighedskirken var bygget færdig, opførte han
Omgangen i den, og i dette fromme Værk stod Kong Knud
ham trolig bi. Ikke mindre magtpåliggende var det ham at få
bygget Kirker til Vor Frues Ære, en lod han opføre i
Roskilde, og en anden arbejdede han ivrig på i Ringsted, og
en tredje grundlagde han i Slagelse for St. Michael, så stor
Iver lagde han for Dagen i Henseende til at bygge Kirker.
Og han lod sig ikke nøje med den Fromhed, han kunde vise
-567-