Page 572 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

lastefulde, og som ikke længe vilde lade deres Ugudelighed
gå ustraffet hen, at tugte dem for deres Frækhed med Armod
og at lade dem bøde, som de havde fortjent, for det Mord, de
havde begået i Fællesskab, ved at lade dem alle lide Nød.
Da han ikke blot vilde straffe nogen enkelt, men lade det gå
ud over alle, lod han det nemlig i lige så mange År, som
Knud havde siddet på Tronen, være det ubetimeligste Vejr
og påførte dem således med sin himmelske Magt en Straf,
som menneskelig Kraft ikke mægtede at stå sig imod. I
Foråret og om Sommeren afsved nemlig den stærke Hede al
Grøde på Markerne, og om Efteråret regnede det så stærkt,
at det, der var voxet op på lavtliggende eller side Steder, gik
i Leje som Følge af den stadige Oversvømmelse,
Regnskyllene medførte, medens Vejret måtte have været lige
det stik modsatte, om det skulde have været Menneskene
tjenligt. I Sommertiden savnede man den fornødne Væde,
og i Efteråret, da man helst skulde have tørt Vejr, skyllede
Regnen ned, så der ingen Måde var dermed, og Markerne,
der var fuldstændig oversvømmede, så' vidt og bredt ud som
hele Søer. Hvad Sommeren med Nød og Næppe havde ladet
komme frem, ødelagde således Efteråret, og så utidigt var
Vejret, at Regnen ikke kunde råde Bod på den Fortræd,
Heden havde gjort, og Heden ikke få Bugt med den
Oversvømmelse, Regnskyllene medførte. Ja, Bønderne
måtte endog sejle om i Både på de oversvømmede Marker
og sanke de enkelte Ax sammen, der drev om på Vandet, og
derefter tørrede de de rådne Smuler, der var igjen af dem, i
Ovne, malede dem og lavede Grød af dem, thi Brød duede
de ikke til. Følgen heraf blev, at der opstod en sådan
Hungersnød, at største Delen af Landsens Folk omkom af
Mangel på Føde. De rige blev således fattige, og de fattige
døde, de fornemme mistede deres Velstand, og de ringe satte
Livet til, thi de rige skaffede sig, da deres Levnedsmidler
slap op for dem, for Guld og Sølv, hvad de behøvede til at
bjærge Livet med, men de fattige, som hverken havde Penge
-566-