Page 574 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

her hjemme, men for yderligere at forøge den i fremmede
Lande skyede han ikke det Besvær at give sig ud på
Pilgrimsfærd. Da han på Vej til Jerusalem var kommen til
Byzanz, samlede han allehånde Klenodier og
Helgenlevninger og sendte dem hjem til Brug i Domkirken,
men efter at Grækenland havde skuet hans Fromhed, fik så
Rhodus hans Død at se. Omtrent samtidig døde Richvald i
Lund, og Asger, en Mand, der både udmærkede sig ved
høviske Sæder og høj Byrd, blev hans Efterfølger på
Bispestolen dèr.
I de næsten ti År, Olaf sad på Tronen, var Landet stadig
stedt i sådan Nød, at han ikke kunde udrette noget, der var
en Konge værdigt, og Naboerne, der foragtede ham for hans
Fattigdoms Skyld, holdt det for en Skam at påføre sådan en
Hungerkonge Krig, idet de mente, at det ikke sømmede sig
med Våbenmagt at gjøre det af med Sult, og at Mennesker
ikke burde pine den, Gud straffede, eller yderligere forøge
Himlens Straf ved menneskelig Magt; hvem vilde nemlig
nære Misundelse imod et Land, som i så mange År var
blevet hærjet af den forsmædeligste Nød? Da Kongen nu
skulde fejre Julefesten, var der ikke Brød nok; han så' selv
efter alle Vegne, hvor udhungret hans Hus var, og såre
forfærdet over, at den Skam skulde overgå ham, at han ikke
havde Mad nok at sætte på Bordet, bedækkede han sit
Ansigt med sine Hænder, græd bitterlig og kærede i sin store
Kvide med Suk og Klage over de strænge Tider, græd over,
at han kun havde så mager en Kost at byde så mange
Gjæster, og syntes, at det var den største Skam og
Forsmædelse, at de skulde sulte på så højhellig en Dag. Jeg
mener nu, at det kun tilsyneladende var andres, men i
Virkeligheden sin egen Nød, han græd over. Derpå opløftede
han sine Øjne til Himlen og bad ydmygt Gud den almægtige
om, hvis han var fortørnet på hans Folk, da at lade ham
undgjælde derfor i dets Sted, thi han syntes, at de svare
-568-