og Børn så vel som deres Tyende fra ham med Løfte om, at
han nok skulde sørge for, at der skete enhver hans Ret, thi i
Henseende til at gjøre Ret og Skjel, sagde han. havde han
samme Skyldighed over for alle.
Disse herlige Sindets og Legemets Gaver fordunkledes
imidlertid af én Ting, og det var hans Løsagtighed, der satte
stygge Pletter på hans Levned ved hans Mangel på
Mådehold. Han nøjedes nemlig ikke med at pleje Omgang
med sin Ægtehustru, men holdt Friller, skjønt Skæbnen
havde været ham så god at tildele ham en Hustru, der
udmærkede sig både ved Fagerhed og Dyd. Heller ikke
skortede det Dronning Bodil på Overbærenhed over for sin
Husbonds utilbørlige Adfærd, thi hun viste de Piger, hun
mærkede, han havde fattet Elskov til, moderlig Kjærlighed,
og for at vise sin Husbond så meget større Føjelighed optog
hun dem blandt sine Terner, så længe hun levede, ja, for at
deres Fagerhed kunde komme så meget bedre til sin Ret,
satte hun endogså tit deres Hår med sine egne Hænder, og
skjønt det havde været mere end nok, at hun ikke blev vred,
viste hun dem oven i Kjøbet Kjærlighed. Da hun ikke kunde
være sin Husbond til Behag ved sin egen Fagerhed, vilde
hun nemlig være det ved andres og foretrak at frede om
Mandens Kjærlighed til dem frem for at hævne den Tort, der
tilføjedes hende, for at den ellers så berømmelige Herre ikke
skulde komme i Orde som den, der førte sig skammelig op,
og fordi det tyktes hende smukkere at vise sig venlig end
hadefuld over for dem, der røvede hende hans Kjærlighed.
Derfor kastede hun ikke blot et Slør over sin Husbonds
Utugt, men fandt sig endogså i uden Hensyn til deres
Letfærdighed at vise Godhed imod dem, der havde fortjent,
at hun hadede dem, lønnede deres Foragt med at gjøre Ære
af dem, og den Tort, de gjorde hende, med Venlighed.
Således gav hun det mest lysende Exempel på kvindelig
Tålmod, og ved sin enestående Lemfældighed har hun da
-571-
1...,567,568,569,570,571,572,573,574,575,576 578,579,580,581,582,583,584,585,586,587,...976