Breve rundt på Sjælland og bød enhver, der var i våbenfør
Alder, begive sig til Flåden, Han samlede store og små
Skibe, Lastskibe og Krigsskibe imellem hverandre og gav
Almuen og Adelen Lov til i Flæng at bemægtige sig de
Skibe, de kunde få fat på. Det samme Bud lod han udgå til
Øerne omkring Sjælland, men Fynboerne og Skåningerne
pålagde han inden sex Dage at indfinde sig i den til
Mødested bestemte Havn, ellers kunde de blive hjemme, thi
længere Frist kunde der ikke tilstås til Forberedelser. Så
ivrige var imidlertid de, han stævnede til at deltage i Togtet,
efter at efterkomme hans Befaling, at de i den Grad
kappedes om at komme hurtig af Sted, at mange kom, før
den fastsatte Tid var udløben, og ingen for sent. Knud kunde
imidlertid, skjønt der blev sendt Bud over til ham i Jylland,
ikke komme til at tage Del i Absalons Foretagende
formedelst den lange Vej, han havde, og den knappe Tid, der
var fastsat. Fynboerne mødte kun med sex og Skåningerne
med fjorten Skibe; de andre kunde ikke blive tidsnok
færdige. Man kunde synes, at de fortjente at lastes, fordi de
mødte så overmåde fåtallige, men det tjener dem jo noget til
Undskyldning, at de havde så lang en Vej. Det var Dagen før
Pinse, at Absalons Flåde samledes i Havnen, hvor han havde
stævnet den til at møde, og for ingen Tid at spilde brød han
endnu samme Dag op og sejlede til Hiddensø. Dèr kom
nogle Sendemænd fra Rygboerne Flåden i Møde og bad den
blive liggende, til man kunde få at vide, på hvilken Kant af
Rygen Fjenderne agtede at gjøre Angreb. Bugislav havde
nemlig lagt sig ind under Kostø, der ligger ud for Rygen,
men skjønt han var så tæt ved Fjendens Land, kunde han
ikke dy sig for at lade Ædruelighed vige Pladsen for
Drukkenskab og dækkede således op for sine Folk med Mad
og Drikke, at man snarere skulde tro, han var kommen for at
gjøre Gilde for dem end for at føre Krig. Absalon gjorde,
som Sendemændene bad ham, og da de Dagen efter kom
igjen og meldte, at Bugislav vilde gjøre Landgang lige over
-950-