Page 198 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Gaae ikke strax til Ilden!" sagde Prindsen. "De kan saa let
faae Frost i Ansigtet og Hænderne!"
"Frost!" sagde Nordenvinden og lo ganske høit. "Frost! det er
just min største Fornøielse! Hvad er ellers Du for et
Skrinkelbeen! Hvor kommer du i Vindenes Hule!"
"Han er min Gjæst!" sagde den Gamle, "og er du ikke
fornøiet med den Forklaring, saa kan du komme i Posen! - Nu
kjender du min Dømmekraft!"
See det hjalp, og Nordenvinden fortalte hvorfra han kom, og
hvor han nu havde været næsten en heel Maaned.
"Fra Polarhavet kommer jeg," sagde han, "jeg har været paa
"Beeren-Eiland" med de russiske Hvalrosse-Fangere. Jeg sad
og sov paa Roret, da de seilede ud fra Nordkap! naar jeg
imellem vaagnede lidt, fløi Stormfuglen mig om Benene! det er
en løierlig Fugl, den gjør et rask Slag med Vingerne og saa
holder den dem ubevægelig udstrakt og har da Fart nok."
"Gjør det bare ikke saa vidtløftigt!" sagde Vindenes Moder.
"Og saa kom du da til Beeren-Eiland!"
"Der er deiligt! det er et Gulv til at dandse paa, fladt, som en
Talerken! halvtøet Snee med lidt Mos, skarpe Stene og
Beenrade af Hvalrosser og Iisbjørne laae der, de saae ud som
Kjæmpers Arme og Been, med muggen Grønhed. Man skulde
troe, at Solen aldrig havde lyst paa dem. Jeg pustede lidt til
Taagen for at man kunde see Skuret: det var et Huus, reist af
Vrag og betrukket med Hvalrosse-Hud; Kjødsiden vendte ud,
den var fuld af Rødt og Grønt; paa Taget sad en levende
Iisbjørn og brummede. Jeg gik til Stranden, saae paa