Mahogni Kølle, hugget i de amerikanske Mahogni-Skove.
Mindre kunde det ikke være!
"Hvor kommer du fra?" spurgte hans Moder.
"Fra Skov-Ørknerne!" sagde han, "hvor de tornede Lianer
gjøre et Gjærde mellem hvert Træ, hvor Vandslangen ligger i
det vaade Græs, og Menneskene synes unødvendige!"
"Hvad bestilte du der?"
"Jeg saae paa den dybe Flod, saae hvor den styrtede fra
Klippen, blev Støv og fløi mod Skyerne, for at bære Regnbuen.
Jeg saae den vilde Bøffel svømme i Floden, men Strømmen rev
ham med sig; han drev med Vildændernes Flok, der fløi i
Veiret, hvor Vandet styrtede; Bøffelen maatte ned, det syntes
jeg om, og blæste Storm, saa de urgamle Træer seilede og bleve
til Spaaner."
"Og andet har du ikke bestilt?" spurgte den Gamle.
"Jeg har slaaet Kolbøtter i Savannerne, jeg har klappet de
vilde Heste og rystet Kokosnødder! jo, jo, jeg har Historier at
fortælle! men man skal ikke sige Alt, hvad man veed. Det
kjender du nok, du Gamle!" og saa kyssede han sin Moder, saa
hun nær var gaaet bag over; han var rigtig nok en vild Dreng.
Nu kom Søndenvinden med Turban og flyvende Beduin-
Kappe.
"Her er dygtigt koldt herinde!" sagde han, og kastede Brænde
til Ilden, "man kan mærke, at Nordenvinden er kommen først!"
1...,190,191,192,193,194,195,196,197,198,199 201,202,203,204,205,206,207,208,209,210,...302