Page 202 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

"Ja saamæn," svarede hun, "og ave dem kan jeg! der har vi
den fjerde!"
Det var Østenvinden, han var klædt som en Chineser.
"Naa, kommer du fra den Kant!" sagde Moderen, "jeg troede,
du havde været i Paradisets Have."
"Der flyver jeg først hen imorgen!" sagde Østenvinden,
"imorgen er det hundrede Aar siden jeg var der! jeg kommer nu
fra China, hvor jeg har dandset om Porcellaintaarnet, saa alle
Klokkerne klingede. Nede paa Gaden fik Embedsmændene
Prygl, Bambusrør blev slidt paa deres Skuldre, og det var Folk
fra den første til den niende Grad, de skreg: mange Tak, min
faderlige Velgjører! men de meente ikke noget med det, og jeg
ringede med Klokkerne og sang tsing, tsang, tsu!"
"Du er kaad paa det!" sagde den Gamle, "det er godt Du
imorgen kommer til Paradisets Have, det hjælper altid paa din
Dannelse! drik saa dygtig af Viisdommens Kilde og tag en lille
Flaske fuld hjem med til mig!"
"Det skal jeg!" sagde Østenvinden. "Men hvorfor har du nu
puttet min Broder fra Sønden ned i Posen, frem med ham! han
skal fortælle mig om Fugl Phønix, den Fugl vil Prindsessen i
Paradisets Have altid høre om, naar jeg hvert hundrede Aar
gjør Visit. Luk Posen op! saa er Du min sødeste Moder, og jeg
skal forære dig to Lommer fulde af Thee, saa grøn og frisk,
som jeg har plukket den paa Stedet!"
"Naa, for Theens Skyld og fordi du er min Kjæledægge, vil
jeg aabne Posen!" det gjorde hun, og Søndenvinden krøb ud,
men han saae ganske slukøret ud, fordi den fremmede Prinds
havde seet det.