Page 81 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

og hørte og saae alle Ting. Hoffolkene, som nu ogsaa kom ind,
vare saa pæne og fornemme, men den, der rigtigt kunde see,
mærkede nok, hvorledes de havde det. Det var ikke andet, end
Kosteskafter med Kaalhoveder paa, som Trolden havde hexet
Liv i, og givet de broderede Klæder. Men det kunde jo ogsaa
være det samme, de brugtes kun til Stads.
Da der nu var dandset noget, fortalte Prindsessen til Trolden,
at hun havde faaet en ny Frier, og spurgte derfor, hvad hun vel
skulde tænke paa at spørge ham om næste Morgen, naar han
kom op paa Slottet.
"Hør!" sagde Trolden, "nu skal jeg sige Dig noget! Du skal
tage noget meget let, for saa falder han slet ikke paa det. Tænk
Du paa din ene Sko. Det gjætter han ikke. Lad saa Hovedet
hugge af ham, men glem ikke, naar Du imorgen Nat kommer
herud igjen til mig, at bringe mig hans Øine, for dem vil jeg
spise!"
Prindsessen neiede ganske dybt, og sagde, hun skulde ikke
glemme Øinene. Trolden lukkede nu Bjerget op, og hun fløi
hjem igjen, men Reisekammeraten fulgte med, og pryglede
hende saa stærkt med Riset, at hun sukkede ganske dybt over
det stærke Haglveir, og skyndte sig alt hvad hun kunde, med at
komme igjennem Vinduet ind i sit Sovekammer; men
Reisekammeraten fløi tilbage til Kroen, hvor Johannes endnu
sov, løste sine Vinger af, og lagde sig saa ogsaa paa Sengen, for
han kunde sagtens være træt.
Det var ganske tidligt paa Morgenen, da Johannes vaagnede,
Reisekammeraten stod ogsaa op, og fortalte, at han i Nat havde
drømt en meget underlig Drøm om Prindsessen og hendes Sko,
og bad ham derfor endelig spørge, om Prindsessen ikke skulde