Page 71 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

lige op mod Himmelen, og hvor der vare Stene ligesaa store
som en heel By; det vilde rigtignok blive en svær Tour at
komme der heelt over, men derfor gik ogsaa Johannes og
Reisekammeraten ind i Vertshuset, for at hvile sig godt og
samle Kræfter til Marschen imorgen.
Nede i den store Skjænkestue i Vertshuset vare saa mange
Mennesker samlede, for der var en Mand, som gjorde Dukke-
Comedie; han havde just stillet sit lille Theater op, og Folk sad
rundt omkring for at see den Comedie, men allerforrest havde
en gammel tyk Slagter taget Plads, og det den allerbedste; hans
store Bulbider, uh, den saae saa glubsk ud! sad ved Siden af
ham og gjorde Øine, ligesom alle de andre.
Nu begyndte Comedien, og det var en pæn Comedie med en
Konge og en Dronning, de sad paa den deiligste Throne, havde
Guldkroner paa Hovedet og lange Slæb paa Kjolerne, for det
havde de Raad til. De nydeligste Trædukker med Glas-Øine og
store Knebelsbarter stode ved alle Døre, og lukkede op og i for
at der kunde komme frisk Luft i Stuen! Det var just en nydelig
Komedie, og den var slet ikke sørgelig, men lige idet
Dronningen reiste sig op og gik hen ad Gulvet, saa - ja Gud
maa vide, hvad den store Bulbider tænkte; men da den tykke
Slagter ikke holdt paa ham, gjorde han et Spring lige ind paa
Theatret, tog Dronningen midt i hendes tynde Liv, saa det
sagde "knik, knak!" Det var ganske forskrækkeligt!