Page 124 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

ud for at forstå sig på Lægekunsten og gav også de største
Prøver på sin Dygtighed deri. Omsider fik han Tjeneste i
Dronningens Fruerstue som Prinsessens Terne og blev sat til
at to hendes Fødder om Aftenen, så han havde Lejlighed til
at klappe hende både på Lægge og Lår. Og eftersom Lykken
er omskiftelig, skjænkede Tilfældet ham nu, hvad han ikke
havde kunnet opnå ved List. Det hændte nemlig at Pigen
blev syg og måtte søge Lægehjælp, og for at komme sig
måtte hun kalde den til Hjælp, som hun havde vraget, og
lade sig frelse af den, hun bestandig havde båret Afsky for.
Efter at han på det nøjeste havde undersøgt Sygdommens
kjendetegn, foreskrev han hende en Lægedrik, for at hun så
hurtig som muligt kunde få Bugt med den, men den var så
besk, sagde han, at hun ikke vilde kunne gå den Kur
igjennem, hvis hun ikke lod sig binde, thi det gjaldt om at
drive Sygdomsstoffet ud af hende, og det sad dybt inde. Da
hendes Fader hørte det, bød han strax, at Pigen skulde
bindes i sin Seng og tålmodig finde sig i alt, hvad Lægen
gjorde ved hende; han lod sig nemlig narre af
Kvindedragten, som den gamle betjente sig af til at skjule
sin hårdnakkede Snedighed med. Sålunde fik Odin
Lejlighed til at sætte sin Vilje igjennem med hende, thi da
han så' sit Snit, lod han Lægedom være Lægedom og styrede
sin Lyst, førend han tænkte på at jage Feberen på Flugt, idet
han benyttede sig af hendes Svaghed, eftersom han af
Erfaring vidste, at når hun var rask, kunde han ingen Vegne
komme med hende. Jeg må dog hertil uden Fortrydelse
bemærke, at der er to Meninger om den Ting; thi somme
sige, at da Kongen så', hvor Lægen led af Elskov, og at han
ingen Vegne kom til Trods for alle de Anstrængelser, han
gjorde sig både legemlig og åndelig, syntes han, at han ikke
burde narres for sin vel fortjente Løn, og gav ham Lov til
hemmelig at favne Pigen. Så vidt kan en Faders Ukjærlighed
over for sit Afkom gå, når Vreden får Bugt med den
naturlige Mildhed. Da Datteren siden gjorde Barsel,
-118-