Page 216 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

den samme Smugvej, hun var kommen ad, og sad atter
synlig for alle på sin forrige Plads. Gøter vilde knapt tro sine
egne Øjne og gik atter ind til Erik opfyldt af den stærkeste
Tvivl om, hvorvidt han havde set rigtig, men der så' han
atter Gunvør, der også var vendt tilbage ad sin egen Vej.
Således fandt han, hver Gang han gik fra den ene Stue ind i
den anden, stadig den, han søgte, og var helt forpint af
Forundring over ikke at se to Ansigter, der lignede hinanden,
men ét og det samme på begge Steder, thi det tyktes ham
ganske umuligt, at to Mennesker kunde ligne hinanden i den
Grad, at de ikke var til at skjelne fra hinanden. Da
Gjæstebudet omsider var til Ende fulgte han sin Datter og
Erik til Brudekammeret og gik selv i Seng anden Steds.
Erik lod nu imidlertid Alvilde, som Frode skulde have, ligge
for sig selv og narrede Kongen ved som sædvanlig at gå i
Seng med Gunvør. Gøter sov ikke den Nat for at gruble frem
og tilbage over det Puds, der var blevet spillet ham, og som
han slet ikke forstod, thi han kunde stadig ikke komme fra,
at det ikke var to Kvinder, der lignede hinanden, han havde
set, men én og den samme, så han blev så usikker og
tvivlrådig i sit Sind, at han tog selve det for Vildfarelse, som
han virkelig havde set. Omsider faldt det ham ind, at der
måske havde været nogen Svig på Færde med Væggen, men
da han lod den omhyggelig undersøge, viste det sig, at der
ikke var Spor af Brud at finde på den, hele Stuen var ganske
uskadt og i Orden, thi Erik havde om Natten, inden han
lagde sig til Ro, lukket Åbningen i Væggen, for at man ikke
skulde opdage hans List. Så lod Kongen to Mænd liste sig
ind i Eriks Sovekammer for at spejde og bød dem skjule sig
bag Tæpperne og nøje give Agt på alt, og hvis de fandt Erik
sammen med Gunvør, skulde de dræbe ham. Da de nu havde
listet sig derind og skjult sig i Krogene bag Tæpperne, så' de
Erik og Gunvør ligge i hinandens Arme, men da de troede,
at de endnu kun halvsov, ventede de på, at de skulde falde
-210-