entre dem. Erik trak imidlertid sit Skib på Land og kastede
med Slynger Sten på dem. Således faldt de fleste af
Slaverne, og fyrretyve blev fangne og opgav senere Ånden
under alskens Pinsler, martrede af deres Lænker og af Sult.
Imidlertid havde Frode for at gjøre et Tog til Slavernes Land
samlet en stor Flåde såvel i Danmark som i Nabolandene.
Det mindste Skib i den havde tolv Mand om Bord og havde
lige så mange Årer. Erik drog nu efter at have befalet sine
Mænd at vente tålmodig på ham af Sted for at møde Frode
og meddele ham det Nederlag, han havde tilføjet Slaverne,
og da han undervejs så' et Vikingeskib, der var løbet på
Grund og ikke kunde komme flot igjen, sagde han, som altid
plejede at have et Fyndord på rede Hånd, når der hændte et
eller andet: "Fattig Mand har kun èn Lykke, og den er tynd".
Derpå stævnede han derhen med sit Skib og gjorde det af
med Vikingerne, som søgte at få deres Skib flot ved Hjælp
af Stager og havde fuldt op at gjøre med at bjærge det. Da
det var gjort, gav han sig atter på Vej til Frode, og da han
vilde glæde Kongen med en Hilsen, der bragte Bud om
Sejren, råbte han: "Hil være ham, der stifter velsignet Fred".
Kongen sagde, at han vilde ønske, han måtte få Ret i, hvad
han sagde, og at tit spåede vis Mand sandt, hvortil Erik
svarede, at han visselig havde Ret, thi liden Sejr varslede om
større, og små Ting forjættede tit store. Derpå rådede han
Kongen til at dele sin Styrke, sende det jydske Rytteri over
Land og Resten af Hæren ad den korte Søvej. Havet var nu
så fuldt af Skibe, at Havnene ikke kunde rumme dem, der
var ikke Plads nok på Kysterne, til at Folkene kunde slå
Lejr, og Pengene forslog ikke til at kjøbe Levnedsmidler for,
og Landhæren skal have været så stor, at den for at kunne
skyde Gjenvej siges at have jævnet Bjærge med Jorden,
gjort Moser og Kjær farbare, fyldt Fordybninger op med
Jord og de største Kløfter med Sten.
-213-
1...,209,210,211,212,213,214,215,216,217,218 220,221,222,223,224,225,226,227,228,229,...976