Page 211 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

både over for ham selv og over for hans Fjende. Da nu alt
var blevet godt og fredeligt imellem dem, lagde de atter til
Land. Kongen bød, at Erik og hans Søfolk skulde hentes
med Vogne, og da de kom op til Borgen, lod han stævne
Ting, og på dette trolovede han sin Søster med Erik og gav
ham et Herred at styre. Dernæst sagde han til Erik, at han
var bleven led ved sin Dronning og havde Lyst til at få Kong
Gøters Datter, hvorfor han måtte skikke Sendemænd op til
ham, og den Sendefærd kunde ingen bedre påtage sig end
Erik, eftersom intet tyktes at falde ham vanskeligt; Gotvar
vilde han lade stene ihjel, fordi hun havde været Hanundes
Medviderske og fortiet den Brøde, hun havde begået imod
ham; Hanunde vilde han sende hjem til hendes Fader, for at
hun ikke, når hun blev i Danmark stadig skulde stå ham
efter Livet. Erik gik ind på det alt sammen og lovede ham
sin Bistand til at få det udført, kun, sagde han, var det bedre,
at Dronningen, når han havde forstødt hende, blev gift med
Roller, af hvem han ikke havde Grund til at frygte noget,
hvilket Råd Frode tog ærbødig imod, som om det var en
himmelsk Åbenbaring. Dronningen gav på Kvindevis, for at
det ikke skulde se ud, som om hun blev tvungen, strax efter
og sagde, at der ikke fandtes den Ting i Verden, som det var
nødvendigt at sørge over, og at al Sorg for det meste beroede
på Indbildning, og for øvrigt burde man ikke tage sig en
Straf nær, som man havde fortjent. Så holdt da Brødrene
Bryllup på èn Gang, idet den ene ægtede Kongens Søster,
den anden hans forskudte Dronning.
Derpå sejlede de til Norge og tog deres Hustruer med; thi
hverken den forestående lange Rejse eller Frygt for de Farer,
Fremtiden kunde bære i sit Skjød, kunde få dem til at skilles
fra deres Mænd; de vilde hænge fast ved dem som Fjer ved
Uld, sagde de. De fik nu at vide, at Regnar var død, og at
Krage havde giftet sig igjen med en Mand, der hed Brak; så
kom de i Tanker om deres Faders Skatte og grov dem op.
-205-