Land på det nærmeste Sted, og da Gøter havde hørt Eriks
Ærind, sagde han, at han havde Lyst til Frodes Søster og
gjærne vilde give ham sin Datter i Stedet, for at han ikke
skulde fortryde, at han afstod sin Hustru til en anden, det var
ikke mer end billigt, sagde han, at Sendemanden fik
Udbyttet af Sendefærden, han vilde gjærne have Erik til
Svigersøn, når han selv ved at få Gunvør kunde komme i
Svogerskab med Frode. Erik priste i høje Toner Kongen for
hans Venlighed og gik ind på hans Forslag; det, her tilbød
sig af sig selv, sagde han, var jo mere, end han kunde have
ønsket, at Guderne vilde skjænke ham, men Kongen burde
dog først spørge Gunvør om, hvad hun mente og vilde. Da
nu Kongen gjorde sig behagelig for hende, lod hun, som det
huede hende vel, og syntes villig til at tage imod hans
Bejlen, hun bad ham blot så mindelig om at lade Erik holde
Bryllup før hende; det passede bedst, at Kongen holdt sit,
når hans først var overstået, særlig for at ikke Mindet om
hendes første Ægteskab skulde gjøre hende led ved sit ny,
når hun giftede sig igjen. Det var heller ikke så godt, sagde
hun, at holde begge Bryllupper på èn Gang. Kongen blev
henrykt over hendes Svar og gik ind på, hvad hun forlangte.
De ypperlige Lærdomme og Indfald, Erik kom med i de
Samtaler han havde med ham, var ham også til så megen
Fornøjelse og Vederkvægelse, at han ikke nøjedes med at
give ham sin Datter, men også overlod ham Litharfylke, idet
han mente, at han for Svogerskabets Skyld burde vise ham
en Velgjerning. Krage, som Erik havde fået til at følge med
på Grund af hendes Tryllekyndighed, lod, som hun havde
dårlige Øjne og holdt Kåben op for Ansigtet, så at hun var
ganske ukjendelig, eftersom der ikke var det mindste af
hendes Hoved at se. Når nogen spurgte, hvem hun var,
svarede hun, at hun var Gunvørs Søster; de havde samme
Moder, men hver sin Fader, sagde hun.
Da de kom hjem til Gøter, blev Eriks Bryllup med Alvilde -
-208-