Page 224 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

undgjælde derfor med Livet.
Imidlertid samlede Gøter en Hær for at tage Hævn over
Erik, og Frode sejlede da til Norge med en stor Flåde. Da de
begge havde lagt til ved Rennesø, sendte Gøter, skræmmet
af det store Ry, der gik af Frode, Sendemænd til ham for at
bede om Fred. Erik svarede dem: "Skamløs er den Røver,
der først søger Fred eller vover at tilbyde gjæve Mænd den,
thi den, som vil opnå noget, må kæmpe for det. Slag bør
mødes med Slag, og Avind fordrives med Avind". Da Gøter,
som stod noget derfra og gav nøje Agt, hørte dette Svar,
råbte han, så højt han kunde: "Hver Mand kæmper for det
gode i Forhold til, som han mindes Velgjerninger". Hertil
svarede Erik: "Dine Velgjerninger har jeg gjengjældt dig ved
at give dig gode Råd", hvorved han sigtede til, at ypperlige
Råd er mere værd end nogen som helst Gave, og for at vise,
at Gøter havde lønnet hans gode Råd med Utak, sagde han:
"Da du vilde røve mig Hustru og Liv, gav du kun et slet
Exempel til Efterfølgelse. Mellem os får kun Sværdet Lov
til at dømme". Gøter angreb derpå den danske Flåde, men
det gik ham ilde, thi han faldt i Slaget. Siden skjænkede
Frode Roller hans Rige, der omfattede syv Fylker. Det
Fylke, som Gøter i sin Tid havde givet Erik, overlod denne
også Roller. Efter at have øvet disse Bedrifter tilbragte
Frode tre År i den dybeste og tryggeste Fred.
Imidlertid havde Hunnerkongen, da han fik Nys om, at
Frode havde forskudt hans Datter, sluttet Forbund med
Olimar, Kongen i Østerleden, og i Løbet af to År rustet en
Krigshær imod Danskerne. Frode samlede da også en Hær,
ikke blot af Landsens egne Folk, men også af Nordmænd og
Slaver. Da Erik, som han havde sendt ud for at udspejde
Fjendens Hær, ikke langt fra Rusland traf på Olimar, der var
bleven sat til Høvidsmand for Flåden, medens
-218-