Hunnerkongen anførte Landhæren, tiltalte han ham sålunde:
Sig, hvad betyder
alle de Snekker?
Pønser på Orlog du,
Olimar Konning?
Olimar svarede:
Frode jeg søger,
Fridlevs Søn.
Hvo er du,
som mig vover at fritte?
Erik kvad:
Aldrig fanger du
Sejr over Frode,
ingen står sig
i Strid med ham.
Olimar kvad:
En Gang får
den første være,
tit, hvad mindst
man venter, times,
hvorved Kong Olimar gav til Kjende, at ingen bør sætte alt
for stor Lid til Lykken. Erik red nu ind i Landet for at
udspejde Hunnernes Hær. Da den gik forbi Erik, og han red
forbi den, så' han den første Fylking, da Sol stod op, den
sidste, da Sol gik ned, og han spurgte derfor Folk, han
mødte undervejs, hvem der rådede for så mange Tusind
Krigsfolk. Da Hun - således hed Hunnerkongen - fik Øje på
ham og hørte, at han havde påtaget sig en Spejders Hverv,
spurgte han, hvad han hed, og Erik sagde da, at han gik
-219-
1...,215,216,217,218,219,220,221,222,223,224 226,227,228,229,230,231,232,233,234,235,...976