under Navn af Allevegne mødt og ingen Sted funden.
Kongen lod nu en Tolk hente og spurgte, hvad Frode tog sig
for, hvortil Erik svarede: "Frode bier aldrig hjemme på en
fjendtlig Hær; ikke har han for Skik at tøve i sin Borg, til
Fjenden kommer, thi den, der tragter efter en andens
Højhed, må våge og være på sin Post hele den udslagne Nat.
Sent fanger sovende Mand Sejr; liggende Ulv finder sjælden
Ådsel". Da Kongen skjønnede, hvor dreven han var i at
pryde sin Tale med Fyndord, sagde han: "Her har vi måske
den Erik, der, efter hvad der er kommet mig for Øre,
falskelig har anklaget min Datter", hvorpå han strax bød
sine Mænd gribe ham. Men Erik sagde, at det ikke sømmede
sig, at der var flere om at gribe én, og ved de Ord
formildede han ikke blot Kongen, men gjorde ham endogså
villig til at tilgive ham, om det end ikke er til at tage fejl af,
at det mere var List end Velvilje, der lå bag ved den
Tilgivelse; thi når han lod ham slippe, var det især, for at
han skulde jage Skræk i Frode ved at fortælle ham, hvor stor
en Hær han havde. Da Erik kom tilbage, og Frode bød ham
gjøre Rede for, hvad han havde fået at vide på sin
Spejderfærd, sagde han, at han havde set sex Konger, hver
med sin Flåde, som hver talte fem Tusind Skibe, hvert med
tre Hundrede Mand ved Årerne. Hvert Tusind af hele Skaren
bestod af fire Fløje, og da der var tre Hundrede på hver Fløj,
måtte hvert Tusind regnes til tolv Hundred. Da Frode nu
kom i Tvivl om, hvad han skulde stille op imod så mange,
og ivrig så' sig om efter Forstærkning, sagde Erik: "Dristigt
Mod står gjæv Mand bi; Bjørn må bedes med bidske Hunde;
Bulbidere må vi have, ikke fejge Fugle", og så gav han
Frode det Råd at samle sin Flåde. Da den var rustet, sejlede
de mod Fjenden. De Øer, der ligger imellem Danmark og
Østerleden, indtog de og underlagde sig dem. Da de sejlede
videre, stødte de på nogle Skibe af den ruthenske Flåde, og
da Frode holdt det for en Skam at angribe dem, fordi de var
så få, sagde Erik: "Krummer er også Brød; falden Mand
-220-
1...,216,217,218,219,220,221,222,223,224,225 227,228,229,230,231,232,233,234,235,236,...976