Page 228 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

tyktes ham nemlig billigt, at den, som skjændede en andens
Aske, selv ikke blev stedet til Jorden, men at hans Lig blev
behandlet på samme Måde, som han havde behandlet en
andens. En Høvidsmands Lig skulde brændes på et Bål, der
var rejst på hans eget Skib, men ti Styrismænds Lig skulde
brændes på èt Skib; enhver Jarl eller Konge, der var falden,
skulde brændes på sit eget Skib. Så omhyggelige Forskrifter
gav han angående de faldnes Jordefærd for at forebygge, at
de blev jordede uden Forskjel. Alle Ruthenernes Konger
med Undtagelse af Olimar og Dag var nu faldne. Han
foreskrev også Ruthenerne at føre Krig på de Danskes Vis
og forbød dem at tage sig nogen Hustru, uden at kjøbe
hende, thi han mente, at det Ægteskab, man tilkjøbte sig,
vilde blive mere at lide på. Endvidere fastsatte han, at den,
som dristede sig til at voldtage en Jomfru, skulde straffes
med at lemlæstes eller bøde for sin Brøde med tusind Mark
Sølv. Derhos bestemte han, at den, der havde Lyst til
Krigsvæsenet og attråede Navn af prøvet Kriger, skulde
angribe èn Mand, holde Stand over for to, måtte kun trække
sig lidt tilbage for tre, men havde ikke nødig at skamme sig
ved at fly for fire. Han påbød også de Konger, han havde
undertvunget, en ny Vedtægt angående Krigsfolkenes
Lønning. Enhver Huskarl skulde have tre Mark Sølv om
Året, en menig eller hvervet Kriger to, en menig, der havde
udtjent sin Tid, kun en. Ved denne Lov krænkede han
imidlertid Tapperheden idet han kun tog Hensyn til
Soldaternes Stand og Vilkår og ikke til deres Mod; i det
Stykke kan man laste ham for at have taget fejl, eftersom
han gav dem, der stod ham nærmest, Fortrinet for dem, der
havde Fortjenester at rose sig af.
Kongen spurgte nu Erik, om Hunnerhæren kunde måle sig i
Styrke med Olimars Flåde. Erik kvad da:
-222-