Page 229 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Ingen, tror jeg,
tælle den mægter,
Havet ej rummer den,
heller ej Jorden.
Skoven tyktes mig
tændtes i Brand,
da deres Lejrbål
lyste i Natten.
Af gungrende Hovslag
gnyede Jorden,
Vognene rumled
som rullende Torden,
tungt den tætte
Trængsel trådte,
Jorden gav sig,
når frem den gik.
Femten Bannere
flagre jeg så'
af hundred Faner
fulgtes hvert Banner,
Trop med hver Fane
holdt tyve Mærker,
med hvert et Hærtegn
en Høvding fulgte.
Da Frode spurgte, hvad han skulde stille op imod så mange,
rådede han ham til at sejle hjem og lade Fjenden gå til
Grunde ved sin egen Masse. Han fulgte Rådet og var ikke
mindre villig til at følge det end Erik til at give det.
Hunnerne rykkede frem gjennem uvejsomme Ørkener og
Ødemarker, hvor der ingen Steds var Levnedsmidler at
opdrive, og der begyndte at blive Fare for almindelig
Hungersnød, thi Egnen var øde og sumpig, og der var ingen
-223-