Page 249 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Sjette Bog
Hjarne og Fridlev
Da Frode var død, troede Danskerne fejlagtig, at Fridlev, der
blev opfostret i Rusland, var død, og da Riget allerede
syntes at vakle af Mangel på en Arving og ikke syntes
vedblivende at kunne holdes til Kongeslægtens Hånd, tyktes
det dem, at den var værdigst til Kongespiret, som til Frodes
Forherligelse satte et Lovkvad som Indskrift på hans endnu
friske Grav og i et fagert Eftermæle overgav den døde
Konges Ry til Efterkommerne. En Mand ved Navn Hjarne,
som var såre forfaren i dansk Skjaldskab, digtede da for at
sætte den berømmelige Mand et herligt Æreminde, og også
ansporet af den store Pris, på sin vante Vis et kunstløst Vers,
der på det nærmeste lød sålunde:
Længe førte de
Frode om Land,
da Drotten dyre
i Døden var dånet.
Langt Liv ønsked
hans Landsmænd Frode;
her gjemmer Graven
bag Grønsvær den gjæve.
Da han havde kvædet dette Vers, lønnede Danskerne
Skjalden med Kronen og gav således Danmark for en
Gravskrift, skjænkede hele det store Rige som Løn for at
sætte nogle få Bogstaver sammen; for så godt Kjøb kom han
til den store Pris. Denne overordentlig høje Løn for et lidet
Kvad overgik endogså den navnkundige Digterløn, Cæsar
gav; den guddommelige Julius nøjedes nemlig med at
-243-