Page 241 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Arngrim avlede med Øvura tolv Sønner, hvis Navne jeg vil
nævne:
Brand og Bjarre,
Brodd, Hjarrande,
Tand og Tyrfing,
to Haddinger,
Hjørvard, Hjarvard,
Hrane, Angantyr.
De havde fra Ungdommen af lagt sig efter Vikingefærd, og
da de en Gang alle på ét Skib sejlede til Øen Samsø, stødte
de under Land dér på to Skibe, som tilhørte Vikingerne
Hjalmar og Ørvarodd. De angreb dem og ryddede dem for
Folk, men da de ikke var visse på, at de havde fået fældet
Styrismændene med, bandt de de faldnes Lig hvert til sin
Toft og så' da, at de, som de søgte, ikke var imellem dem.
Det blev de kjede af og agtede nu ikke den Sejr, de havde
vundet, for at være et Halmstrå værd, thi de vidste, at de
vilde komme til at udsætte sig for langt større Fare i den
Kamp, der nu forestod. Hjalmar og Ørvarodd var nemlig
gåede i Land for i Skoven at hugge sig et nyt Ror, da de
havde mistet det ene af dem, de havde, i en Storm, som ilde
havde medtaget deres Skibe, og de var nu i Færd med af en
stor Træstamme, de havde fældet, at lave sig et nyt med
deres Øxer. De tog det på deres Skuldre og bar det ned til
Skibene uden at ane noget om det Nederlag, deres
Stalbrødre havde lidt, og da de nu blev angrebne af Øvuras
Sønner, som dryppede af de dræbtes nys udgydte Blod, blev
de nødte til at kæmpe to imod mange; såre ulige var den
Kamp, thi der var tolv imod to, men Sejren rettede sig ikke
efter Tallet, thi alle Øvuras Sønner faldt. Hjalmar fik de
fældet, men Ørvarodd bar Sejren hjem, og han var den
eneste af hele den store Flok, Skæbnen lod blive i Live; med
utrolig Anstrængelse havde han svunget det vældige, endnu
-235-