Page 253 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

til at tage sig en Rus, thi de troede, at den stride Strøm
gjorde den helt utilgængelig, da man hverken syntes at
kunne svømme over den eller sætte over med Både, og det
heller ingen Steder var muligt at vade over. Bjørn fortalte
nu, opfyldt af Drikkelagets Lystighed, at han i Drømme
havde set et Dyr komme op af Vandet og spy uhyggelige
Flammer ud af Munden, så at alt blev hyllet i Ild; de burde
derfor ransage hver en Krog på Øen, sagde han, og ikke
stole så stærkt på Stedets Sikkerhed, at de ved at føle sig alt
for trygge uforvarende gik deres Undergang i Møde. Ingen
Fægstning var så stærk blot ved sin Beliggenhed, at det
naturlige Værn var tilstrækkeligt, når Mennesker ikke hjalp
til. De skulde tage sig meget i Vare for, at den Advarsel,
hans Drøm havde givet, ikke skulde gå i Opfyldelse og blive
efterfulgt af en endnu sørgeligere Ulykke. De gik da alle ud
af Fæstningen og ransagede omhyggelig Øen i hele dens
Omkreds, og da de fandt Hesten, sluttede de, at Fridlev var
druknet i Floden; de førte med Glæde Hesten inden for
Porten, som om den bragte Bud om Kongens Død, thi de
troede, at den havde kastet sin Rytter af og var svømmet
over. Bjørn, som endnu havde Skræk i Blodet ved Tanken
om den Drøm, han havde haft om Natten, opfordrede dem
imidlertid til at holde Vagt, eftersom de endnu ikke syntes
med Sikkerhed at kunne opgive deres Mistanke om, at der
var Fare på Færde. Derpå gik han ind i sit Sovekammer for
at lægge sig til Ro, men Mindet om hans Drøm rugede
stadig dybt i hans Sjæl. Imidlertid var den Hest, som
Fridlev, for at få Folk til at tro, at han var død, havde
besprængt med Blod, som han dog kun havde taget lige
under Huden, blodbestænket sprængt ind i hans Krigsfolks
Lejr. De gik strax ned til Floden, og da de fandt Trællens Lig
med de fine Klæder på, troede de, at det var Kongens, som
den brusende Hvirvel havde ført ind til Bredden; hvad der
især bidrog til denne Fejltagelse, var, at det forslåede
Legeme var opsvulmet, Huden flået og stødt af Stenene og
-247-