Page 256 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

stræbte dig efter Livet?" Hertil svarede den bestyrtede
Hjarne: "Når jeg havde grebet dig, vilde jeg have æsket dig
til Tvekamp, for at du kunde få bedre Lejlighed til at gjøre
Beskyldningen til intet". Fridlev tog ham strax på Ordet,
æskede ham til Tvekamp, fældede ham og begrov Liget i en
Høj, der bærer den faldnes Navn.
Kort efter opfordrede Fridlevs Mænd ham til at tænke på at
indgå Ægteskab for at få Afkom, men han holdt det for bedst
at forblive i ugift Stand og anførte som Vidnesbyrd derfor
sin Fader Frode, hvis Hustru ved sin Letsindighed havde
påført ham så stor Vanære. Til sidst gav han dog efter for
alles vedholdende Bønner og skred til at skikke Sendemænd
til Kong Amund af Norge for at bejle til hans Datter. En af
dem, Frok hed han, omkom undervejs i Bølgerne, og ved
hans Død skete der et sælsomt Vidunder, thi da Bølgerne
slog sammen over ham, vældede der Blod op fra Dybet og
lagde en usædvanlig rød Farve over hele Havets Overflade,
således at den efter kort forinden at have været hvid af
Skummet, som Stormen piskede, nu svulmede med
purpurrøde Bølger og sås antage en Farve, der stred imod
dens Natur. Amund afslog uvægerlig Kongens Bejlen og
behandlede Sendemændene på en hånlig Måde, og Grunden
dertil var, sagde han, den Underkuelse, hvormed Frode
fordum så hårdt havde trykket Norge. Men Frogerd, således
hed Amunds Datter, tog ikke blot Hensyn til Fridlevs
Herkomst, men ærede hans berømmelige Gjerninger og gav
sig til at bebrejde sin Fader, at han lod hånt om at tage en
Mand til Svigersøn, som i alle Måder var en fuldkommen
Ædling, hvem det ikke skortede på Tapperhed og hvis Byrd
var ulastelig. Hun tilføjede også, at det vidunderlige
Udseende, Havet havde antaget, da Bølgerne pludselig
forvandledes til Blod, tydede hun som et Varsel om
Nederlag for Norge og Forjættelse om Sejr for Danmark. Da
Fridlev nu søgte ved Udholdenhed at få ham til at tage sit
-250-