Page 251 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Tidens Løb gåede i Glemme: Gerbjørn, Gunbjørn, Arnbjørn,
Stenbjørn, Esbjørn, Thorbjørn og Bjørn. Den sidst nævnte
skal have haft en udmærket skabt Hest, der var så rap til at
bruge Benene, at medens de andre ikke kunde svømme over
Floden, banede den alene sig Vej gjennem de brusende
Hvirvler uden at blive træt. Vandfaldet styrter nemlig så
hurtig og stejlt ned, at Kræfterne svigter Dyrene, når de skal
svømme der, så de for det meste drukner. Det strømmer
nemlig fra Bjærgenes højeste Toppe ned ad Skrænterne,
tørner mod Klipperne, brydes og falder så med vældig
Brusen ned i Dalenes Dyb, og da det stadig stødes tilbage af
Klipperne, der spærrer Vejen for det, beholder det bestandig
samme Fart, så i hele Kløftens Længde strømmer det over af
hvidt Skum, idet Bølgerne alle Vegne piskes på samme
Måde. Men hvor det, efter at have væltet sig igjennem
Snævringerne imellem Klipperne, vider sig ud og bliver
roligere, danner det den nævnte Ø af en Klippe, der ligger i
Vejen for det. På begge Sider af Øen skyder der en stejl
Fjældkam ud bevoxet med mange Træer af alle Slags, der
skjuler Floden, så at den ikke kan ses i Frastand. Bjørn
havde også en usædvanlig vild Hund, et skrækkelig glubsk
Bæst, som det var farligt for Mennesker at være sammen
med og som tit ganske alene havde taget Livet af tolv Mand,
men da dette mere er noget, jeg har hørt, end noget, jeg
virkelig ved Besked om, må andre dømme om, hvor vidt det
er sandt. Den skal, efter hvad jeg har hørt sige, i sin Tid have
været Jætten Offots Yndlingshund og vogtet hans Kvæg på
Græsgangene.
Disse unge Mænd plejede nu at gjøre Røvertog i Omegnen
og anrettede ofte stort Blodbad. I Steden for at føre et
skikkeligt Levned plyndrede de Huse, slog Kvæg ned,
røvede alt, gjorde stort Bytte, brændte Husene af, når de
havde plyndret dem, og myrdede Mænd og Kvinder i Flæng.
Fridlev kom over dem, da de uforsigtig havde gjort et
-245-