Page 242 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

ikke helt tilhugne Ror mod sine Fjender med sådan Kraft, at
han med ét Slag knuste dem alle tolv.
Således blev Vikingeflokkene ved at færdes på Havet, skjønt
Frode havde fået al egentlig Krigsstorm til at lægge sig.
Dette var det, som især tilskyndede ham til at angribe
Vesterlandene, thi hans eneste Tragten gik ud på at udbrede
Fred. Han lod da Erik kalde, samlede alle de Rigers Flåder,
der var ham underlagte, og sejlede til England med utallige
Skibe. Da Kongen på den Ø skjønnede, at han ikke kunde
måle sig med ham i Styrke, thi Havet syntes helt spærret af
Skibe, gik han til Frode under Foregivende af, at han vilde
overgive sig, og begyndte ikke blot at smigre ham og gjøre
Stads af hans Storhed, men lovede også at give sig og sit
Rige ind under Danskerne, Folkenes Betvingere, og tilbød at
udrede Skat og Skyld og hvad anden Afgift, de forlangte, og
til sidst indbød han dem gjæstfrit til sig. Frode blev glad
over Brittens Høviskhed, skjønt det vakte hans Mistanke
om, at der stak Svig under, at Fjenden så villig og uden
Tvang lovede alt og var så rask til at overgive sig, førend
der var ført Krig, hvilket sjælden plejer at være ærlig og
oprigtig ment. Han frygtede også for Gjæstebudet, at der,
når deres Ædruelighed blev hildet i Drukkenskabens Snarer,
skulde blive øvet lønligt Forræderi imod dem. Hertil kom, at
der var buden så få Gjæster, at de ikke syntes trygt at kunne
efterkomme Indbydelsen, og det tyktes dem også tåbeligt at
betro deres Liv til Fjender, hvis Ærlighed de ikke havde
prøvet. Da Kongen fik Nys om, at de ikke ret vidste, hvad
de skulde beslutte sig til, kom han igjen til Frode og bød
ham til Gilde med fire og tyve Hundrede Mand; før havde
han kun opfordret ham til at komme med tolv Hundrede.
Skjønt Frode, efter at Tallet på de indbudne således var
blevet øget, nok turde trøste sig til at komme til
Gjæstebudet, opgav han dog ikke sin Mistanke og sendte
hemmelig Folk ud, som skulde strejfe om på Egnens afsides
-236-