Page 259 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Da han havde kvædet det, huggede han en Fod og en Hånd
af Jætten, drev ham på Flugt og befriede Fangen. Derpå gik
han til Næsset, hvor Jætten havde sit Bo, og førte alt det
Guld og Gods bort, som han havde i sin Hule. Glad over
dette Bytte lod han den befriede Dreng ro sig over Havet og
kvad gladelig dette Kvad:
Amund, du sov,
mens Sværd vi svang,
fejg du var,
mens Fjenden vi fælded.
Trolden vi tæmmed
og tog hans Guld;
nu sæle vi sejle
på salten Vove.
Glad lad os trække
på Årerne, Gut,
til Dagen rødmer
de rørte Vande.
Frogerd skal spørge,
at Sejr vi fik,
så bliver hun Helten
huld og god.
Dagen efter fandt der et stort Sammenstød sted imellem
Tropperne, og Fridlev holdt et stort og blodigt Slag med
Amund, og det både til Lands og til Vands, thi ikke blot var
der opstillet Fylkinger i åben Mark, men de angreb også
hinanden med deres Krigsflåder. Kampen førtes med stor
Blodsudgydelse, og da Bjørn så', at hans Fylking begyndte
at vige, løste han sin store Hund og pudsede den på Fjenden
for ved Hundebid at vinde den Sejr, han ikke kunde opnå
med Sværdet. Dette påførte Fjenden et forsmædeligt
Nederlag, thi en hel Fylking tog Flugten, da Hunden angreb
den med Tænderne. Det er ikke let at sige, om de havde
-253-