for dem, mente han, vilde de kunne nyde Livet mere i Ro, så
at Fredens stadige Udbredelse ikke hæmmedes og hindredes
af nogen Ondskab. Han drog også Omsorg for, at ingen
hjemlig Farsot fortærede Landet, når Fjenderne holdt sig i
Ro, og at ingen hjemlig Uredelighed gik i Svang, efter at der
var opnået Fred udadtil. Endelig lod han i Jylland, der så at
sige var hans Riges Hoved, ophænge en såre tung Armring
på alfar Vej, for ved at stille et så kosteligt Bytte til Skue at
sætte den Retskaffenhed, han havde påbudt, på Prøve, og
skjønt det fristede de uredelige Sjæle og pinte de onde, gik
dog Frygten for den utvivlsomme Fare af med Sejren. Så
stor var Frodes kongelige Myndighed, at selv Guld, der var
lagt frem, så enhver kunde tage det, var så sikkert, som om
det lå gjemt bag de stærkeste Låse. Dette usædvanlige
Påfund skaffede sin Ophavsmand stor Berømmelse. Efter at
have anrettet Nederlag viden om i Verden og alle Vegne
vundet Sejr satte han sig for at skaffe alle Mennesker Ro, for
at Fredens Glæder kunde afløse Krigens Grumhed, og for at
Mandslættets Ophør kunde blive Begyndelsen til Lykke, og
han drog også Omsorg for, at alles Ejendom blev beskyttet
af det Værn, hans Lov ydede, for at ikke det, udenrigs
Fjender havde måttet lade i Fred, skulde blive ranet af
Røvere hjemme.
På den Tid kom Alverdens Forløser til Verden for at frelse
Menneskene, idet han fandt sig i at iklæde sig et Menneskes
Skikkelse; Krigens Luer var da slukkede, og alle Lande nød
den dybeste Fred og Ro. Man holder for, at en så vidt strakt,
alle Vegne så ligelig fordelt og ingen Steds på Jorden
afbrudt Fred ikke så meget var knyttet til et jordisk Rige
som til hin guddommelige Fødsel, og at det var Himlens
Vilje, at denne usædvanlige Tidens Velgjerning skulde være
et Vidnesbyrd om, at alle Tiders Ophav var nærværende.
Imidlertid fristede en Kone, der var forfaren i Trolddom, og
-240-