Page 245 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

fældede både den engelske Konge og en utallig Mængde af
hans Folk. Således ydede Hirdmændene Frode en dobbelt
Tjeneste, idet de både frelste hans Mænd og fældede hans
Fjender.
Imidlertid havde Irerne, forskrækkede over det stadig
voxende Ry, der gik af Danskernes Tapperhed, lagt
Fodangler af Jærn ud for at gjøre det vanskeligere at trænge
ind i deres Land og for at formene dem Adgang til deres
Kyster. Irerne bruger en let Rustning, der er nem at skaffe til
Veje; de rager Håret af sig, så de er helt skallede i Nakken,
for at man ikke skal kunne gribe dem i Håret, når de flygter;
de vender Spydspidserne imod dem, der angriber dem i
Ryggen, og plejer med Flid at vende Odden af deres Sværd
imod deres Forfølgere, de kaster også for det meste Spydene
bagud, thi de er mere drevne i at sejre ved at flygte end ved
at kæmpe, så når man tror, at man har vundet Sejr over dem,
er der Fare på Færde. Men Frode var forsigtig og vogtede
sig vel for alt for ivrig at forfølge så svigefuld en Fjende.
Han fældede Folkets Høvding Kjarval i Slaget. Dennes
Broder overlevede ham, men tabte Modet til at gjøre
Modstand og overgav Riget til Frode, som uddelte det Bytte,
der var taget, blandt sine Krigsfolk for at vise, at han var fri
for al Havesyge og overdreven Begjærlighed efter Gods og
kun tragtede efter at vinde Hæder.
Efter at have sejret over Englænderne og vundet Bytte i
Irland vendte Frode tilbage til Danmark, og i tredive År var
der slet ingen Krig. I den Tid blev det danske Navn berømt i
næsten alle Lande på Grund af det overordentlige Lov,
Danskerne havde på sig for Tapperhed. I den Hensigt at
forlænge Varigheden af sit Riges Glans og give den evig
Fasthed lod Frode sig det først være magtpåliggende at vise
forøget Strænghed imod Tyveri og Røveri, som han anså for
en indvortes Syge og Landeplage; når Folkene var bleven fri
-239-