Page 250 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

skjænke den, der havde beskrevet og forherliget hans
Sejrvindinger over hele Jorden, en By, men her skjænkede
Almuens ødsle Gavmildhed en Bonde et helt Rige; ja ikke
engang Africanus kunde måle sig med Danskerne i
Rundhåndethed, da han lønnede den, der havde bevaret
Mindet om hans Bedrifter, thi han vejede blot den
omhyggelig udarbejdede Bog op med Guld, men her
skaffede nogle få kunstløse Vers en Bonde Kongespiret.
I de samme Dage døde Erik, der var Høvidsmand i Sverige,
af Sot. Da hans Søn Halfdan, som tog Styret i Faderens
Sted, tabte Modet over de mange Anfald, tolv Brødre, der
stammede fra Norge, gjorde på hans Land, og ikke formåede
at straffe deres Voldsgjerninger, søgte han til Fridlev, som da
opholdt sig i Rusland, i Håb om at få Hjælp af ham. Han
kom til ham med bønlige Lader, græd over, at han var slagen
og knust af en udenlandsk Fjende, og klagede ynkelig over
den Fortræd, der var gjort ham. Af ham fik Fridlev at vide,
at hans Fader var død, og idet han opfyldte hans Bøn om
Hjælp, drog han til Norge med Våbenmagt. De før omtalte
Brødre byggede på den Tid, efter at deres Forbundsfæller
havde svigtet dem, på en Ø, der var omflydt af den strideste
Strøm, en såre høj Vold og udvidede også deres
Forskansninger til den flade Slette, og stolende på dette
Tilflugtssted gjorde de jævnlig Udfald og hærjede Landsens
Folk. De havde nemlig også bygget en Bro, ad hvilken de
fra Øen kunde komme over på Fastlandet; den var gjort fast
til Fæstningens Port, og de kunde med Tove styre den
således, at den drejede sig ligesom om et Hængsel og snart
gav Overgang over Floden, snart, når man hemmelig trak i
Tovene, gik op og gjorde Tjeneste som Portfløj. Disse
Mænd havde alle Mod i Brystet, var unge og stærke,
smukke at se til og navnkundige for de Sejre, de havde
vundet over Kæmper og Folkeslag, og havde fuldt op af
Bytte. Jeg anfører nogle af deres Navne - de øvrige er i
-244-