Page 258 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

sig menneskelig Skikkelse, havde røvet, medens han gik og
legede; han satte ham til at ro og sejlede med sit Skib over
til den anden Bred, just som Fridlev på sin Spejderfærd kom
forbi. Kongen kunde ikke finde sig i, at han lod den fangne
Dreng trælle for sig, og hans Hu stod til at fratage Røveren
hans Bytte. Drengen sagde til ham, at først og fremmest
måtte han tale Jætten til med grove Ord, han vilde lettere få
Bugt med ham, hvis han først tirrede ham med Nidvers.
Fridlev kvad da:
Est du en Jætte,
som ingen kan kue,
du, som dit Hoved
mod Himlen støder?
Hvi svinger du da
så svagt et Sværd
og løfter en Lanse
så let og lille?
Snart skal jeg sløve
dit svage Sværd,
fejge Fæ,
jeg fælder dig flux;
du usle Øg,
som Mod ej ejer,
for mig som skjælvende
Skygge skal fly.
Krop du har,
men Kryster er du;
lidet dit Mod
dit Legem ligner.
Hæder og Ære
har du forlist,
blandt gjæve Mænd
du intet gjælder.
-252-