Page 260 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

mest Skam eller Skade af den Flugt, thi Nordmændenes
Konge måtte jo skamme sig over sin Hær, eftersom Fjenden
kunde gjøre det af med den ved Hjælp af et Dyr, og man kan
ikke lægge Fridlev til Last, at han for at bøde på sine
Krigeres svigtende Tapperhed tog en Hund til Hjælp. I det
Slag faldt Amund. Hans Tjener An med tilnavnet Bueskytte
æskede Fridlev til Tvekamp, men Bjørn, der jo var af
ringere Byrd end Kongen, vilde ikke, at denne skulde
kæmpe med en ufrels Mand, og æskede derfor selv An til
Kamp. Da Bjørn havde spændt sin Bue og lagde en Pil på
Strængen, gjennemborede en Pil, som An udskjød, Enden af
Buestrængen; strax efter fulgte en anden Pil, der
gjennemborede hans Knoer, og så en tredje, der borede sig
ind i Pilen, der lå på Strængen. An, som var overmåe dygtig
til at skyde med Bue på langt Hold, havde nemlig med Vilje
blot beskadiget sin Fjendes Våben for at vise ham, at han
kunde handle ligeså med ham selv og derved få ham til at
opgive sit Forsæt. Bjørn tabte imidlertid ingenlunde derfor
Modet, Han lod hånt om al Legemsfare og tog Kampen op
med uforfærdet Mod og uden at fortrække en Mine og
syntes hverken at give An noget efter i Færdighed eller at
have mistet noget af sit sædvanlige Mod. Han lod sig i ingen
Måde rokke fra sit Forsæt og gav sig uforfærdet i Kamp
med sin Fjende. Da de begge gik sårede ud af den, holdt de
senere med lige stor Attrå efter Berømmelse en anden,
ligeledes på Agdarnæs.
Da Amund var falden, og Fridlev således var bleven befriet
for sin værste Fjende og havde opnået en dyb og tryg Fred,
bøjede han sit barske Sind til Elskov, og efter at have vendt
sine Tanker did rustede han en Flåde for at vinde den Brud,
der fordum var bleven ham nægtet. Omsider gav han sig ud
på Færden, men flåden blev overfalden af Vindstille, og han
brød derfor ind i Bygderne for at søge Levnedsmidler. Dér
tog en Mand ved Navn Grubbe gjæstfrit imod ham, og hans
-254-