Page 264 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Navnkundighed strakte sig så vidt, at der endnu den Dag i
Dag går det berømmeligste Ry af hans Bedrifter og af hans
Navn. Ikke blot hos vore Fædre stod der nemlig Glans af
hans udmærkede Manddomsgjerninger, men også i alle Dele
af Sverige og Sachsen havde han vundet sig det herligste Ry.
Efter hvad Sagnet melder, skal han være kommen til det
Land, som Sverige grænser til imod Øst, hvor nu de
barbariske Ester og andre Folkefærd vidt og bredt bo i
Mængde. Et fabelagtigt og almindelig udbredt Sagn
fortæller Ting om hans Fødsel, som strider imod sund
Fornuft og ikke på nogen Måde står til Troende. Det hedder
sig nemlig, at han skal have været af Jætteslægt, og at hans
Nedstamning fra Utyskerne skal have røbet sig ved, at han
havde en usædvanlig Mængde Hænder, men så hedder det
sig fremdeles, at Guden Thor afrykkede de fire, som
Naturen i sin overstrømmende Gavmildhed havde givet ham
for meget, efter først at have revet Senernes
Sammenføjninger over, så at han, efter at de Hænder, der
gjorde ham til et Utyske, var tagne bort, kun havde to
tilbage, og at hans Legeme, der før var svulmet op til
jætteagtig Størrelse og som Følge af Hændernes unaturlige
Antal så' ud som en Jættes, fra da af blev tvunget ned i en
bedre Skikkelse og holdt inden for menneskelig Størrelses
Grænser. Der var nemlig i gamle Dage Folk, som var drevne
i Trolddomskunster, nemlig Thor og Odin og adskillige
andre, som med sære Koglerier forstod at lave
Øjenforblindelse og derved vandt de enfoldige Sjæle og
begyndte at gjøre Krav på guddommelig Rang. Det var især
Norge, Sverige og Danmark, de hildede i den tåbeligste
Lettroenheds Garn, og som de, ved at anspore disse Lande
til at yde dem Tilbedelse, besmittede med deres Bedrageri.
Virkningerne af deres Løgne gik nemlig så vidt, at alle andre
ærede en vis guddommelig Magt i dem, holdt dem for at
være Guder eller i Pagt med Guderne, opsendte højtidelige
Bønner til disse Trolddoms Ophavsmænd og omfattede en
-258-