vanhellig Vildfarelse med den Ærefrygt, der skyldes den
sande Religion. Deraf kommer det, at Ugedagene hos os
fører Navn efter dem, medens det er vitterligt, at de gamle
Romere opkaldte Dagene hver for sig enten efter deres
Guders Navne eller efter de syv Planeter. Af selve Navnene
på Dagene fremgår det imidlertid tydeligt, at de, der
dyrkedes af vore Forfædre, ikke var de samme, som de
gamle Romere kaldte Jupiter og Mercurius, eller som
Grækenland og Latium ydede en af Overtro opfyldt Hyldest.
De Dage, som hos os kaldes Thors eller Odins Dag, kalde de
nemlig Jupiters eller Mercurius'. Dersom vi nu i Henhold til
den anførte Fortolkning antage Thor for Jupiter og Odin for
Mercurius, følger deraf, hvis vore Forfædre, som almindelig
holdt for, at Thor var Odins Søn, stå til Troende, at Jupiter
var Mercurius' Søn. Men da Romerne nu tværtimod
forsikrer, at Mercurius er Jupiters Søn, bliver der ikke andet
for, hvis de har Ret i deres Påstand, end at vi må antage, at
Thor har været en anden end Jupiter og Odin forskjellig fra
Mercurius. Der er dem, som mener, at de Guder, som vore
Forfædre dyrkede, kun havde Gudenavnet til fælles med
dem, der dyrkedes i Grækenland og Latium, men at de, da
de så omtrent var jævnbyrdige med disse i Værdighed, lånte
Dyrkelsen tillige med Gudenavnet fra dem. Dette må være
nok sagt om Danmarks Guder i gamle Dage. Jeg har kortelig
fremsat dette i al Almindelighed, for at Læserne klarlig kan
se, hvilken Gudsdyrkelse vort Fædreland havde, da den
hedenske Overtro herskede her. Nu tager jeg Tråden op
igjen, hvor jeg slap den. De gamle fortæller, at Stærkodder,
som jeg omtalte ovenfor, lod sine Bedrifters Førstegrøde
tjene Guderne til Behag, idet han dræbte den norske Konge
Vikar. Hermed hang det efter nogles Sigende således
sammen: Da Odin i sin Tid vilde, at Vikar skulde dø en
ynkelig Død, men dog ikke åbenlyst vilde undlive ham,
skjænkede han Stærkodder, som allerede udmærkede sig
ved sin usædvanlige Størrelse, ikke blot Manddomsmod,
-259-
1...,255,256,257,258,259,260,261,262,263,264 266,267,268,269,270,271,272,273,274,275,...976