ombytte Mandsdragten med Kvindeklæder, og siden fik han
med hende en Datter Gyrithe. Borkar ægtede en af Alvildes
Følge ved Navn Gro og fik med hende en Søn Harald, som
den næste Slægt kaldte med Tilnavnet Hildetand.
For at nu ingen skal undre sig over, at det svage Kjøn lagde
sig efter Krigsvæsen, vil jeg gjøre et lille Sidespring for
kortelig at gjøre Rede for sådanne Kvinders Vilkår og
Sæder. Der gaves i fordums Dage blandt Danskerne
Kvinder, som omdannede deres kvindelige Skjønhed til
mandigt Væsen og anvendte næsten al deres Tid på
krigerske Idrætter, for at deres Tapperhed ikke skulle sløves
ved Yppigheds Smitte. De hadede nemlig al Slags vellystig
Levemåde og hærdede stadig Legeme og Sjæl ved
Udholdenhed og Anstrængelse, og idet de gav Afkald på al
kvindelig Svagheds Blødagtighed, tvang de Kvindesjælen til
at lægge sig efter mandlig Grumhed og lagde så ivrig Vind
på Krigsvæsenet, at man kunde fristes til at tro, de ikke
længer var Kvinder. Det var især sådanne, som havde stærke
Sjæle eller udmærkede sig ved slanke, høje Legemer, der
plejede at slå ind på det Liv. Som om de glemte de Kår, de
var fødte i, og foretrak Barskhed for kjælne Ord, bød de
kamp i Steden for Kjærtegn, tørstede efter Blod og ikke
efter Kys, lagde sig hellere efter Krigens end efter
Kjærlighedens Idrætter og krystede Spyd i de Hænder, de
burde have brugt ved Væven, tænkte ikke på Brudesengen,
men på Døden, og angreb med hvasse Våben de Mænd, som
de kunde have frydet med deres Skjønhed. Nu vender jeg
tilbage fra denne Udflugt og tager Tråden op igjen.
Tidlig om Våren, da Alf og Alger atter havde givet sig ud på
Vikingetog og afsøgte Havet i forskjellige Retninger, stødte
de med hundrede Skibe på Underkongen Hamunds Sønner
Helvin, Hagbard og Hamund. De yppede Kamp med dem,
-323-